Forleden mødte jeg en god bekendt, der er folkeskolelærer. Vedkommende fortalte mig, at hun nu havde sagt sit job op. Hun havde sagt sin fast stilling med pension op til fordel for et mere usikkert liv som vikar, suppleret med andre småjobs. årsag: Hun gad ikke længere bruge al sin tid på dokumentation, evaluering, rapportering, elevplaner og så videre. Livet er for kort til den slags bureaukratisk galskab.
Jeg kom til at tænke på hende, nu hvor folkeskolelærernes image er på avisernes forsider. En aktuel undersøgelse mener at vise, at der er ringe tillid til den danske folkeskolelærer. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, har hurtigt været ude og kaste skylden på den siddende regering. Han siger: “Når lærere generelt har et dårligt ry, skyldes det, at regeringspartierne gennem flere år systematisk har arbejdet på at nedbryde lærernes autoritet og anseelse for at mindske deres indflydelse”. Og der kan da heller ikke være nogen tvivl om, at undervisningsminister Bertel Haarder og regeringen har ramponeret folkeskolelærernes image gevaldigt ved at gøre lærerne til syndebukke for en forfejlet skolepolitik.
Anders Bondo modsiges af en såkaldt konsulent, Carsten Mai, der har været spindoktor for indenrigsminister Thor Pedersen og Københavns tidligere overborgmester Kramer Mikkelsen. Konsulenten siger: “Lærerne har proletariseret sig selv. De er altid gået efter at få fritid og ferier i stedet for løn. Og det har nu givet deres profession lavstatus som Danmarks bedst betalte bijob”. Og det er da også en del af problematikken. Folkeskolelærerne er historisk set gået fra at være kaldspersoner (på linje med præsterne) med indbygget prestige til at være almindelige lønmodtagere. Dermed mistede lærerrollen sin aura. Men ansvaret for denne udvikling er jo ikke folkeskolelærernes alene. Mai fortsætter med at gøre skolelærerne til syndebukke for skolepolitikken. At skolelærerne har handlet som lønmodtagere og forhandlet sig frem til visse arbejds- og lønvilkår (som arbejdsgiverne – nota bene! – har accepteret! ) forklarer jo ikke de årelange nedskæringer på området eller den hoved- og haleløse uddannelsespolitik. Det største ansvar for lærernes aktuelle lavstatus må ligge hos politikerne i folketinget, der gennem en årrække har mishandlet skoleområdet.