På coveret til bob hunds nye plade Låter som miljarder er aftrykt små virksomhedsannoncer af den slags, man kan finde i gammeldags telefonfagbøger, lokalnøgler og lokalaviser. Og det fik mig til at tænke på dengang, hvor det britiske band The Who udsendte deres tredje album The Who Sell Out (1967), hvor de med ungdommelig respektløshed sparkede til populærmusikkens kommercialisme. Poppens evige konflikt mellem kunstneriske aspirationer og markedets ubarmhjertige krav om salgbarhed.

Associationen er måske ikke helt skæv. I hvert fald genfinder man den kritisk-humoristiske attitude hos bob hund, der foretrækker at stave bandnavnet med småt. På indercoveret ser man bandet opstillet iført kunstigt overskæg, briller og spasmagerattitude.

Så er stilen lagt. Men man skal ikke skue hunden på hårene, som en gammel talemåde siger. Bob hund vil godt underholde, men under popoverfladen lurer galskaben, og det kritiske bid snapper efter en i de poetiske tekster.

Låter som miljarder er bandets tiende album, siden debutten med bob hund i 1994. Senest har de udgivet Det överexponereda gömstället (2011), som fik en blandet modtagelse i hjemlandet, fordi den med sine alt andet end publikums- og kritikerleflende eksperimenter demonstrerede, at bob hund har rødder i den svenske undergrund (Philemon Arthur and the Dung) og har hentet inspiration hos andre excentrikere i rocken (Captain Beefheart, Pixies m.fl.).

bob hund er sin egen – og er ikke sådan til at holde i snor.

Med den nye plade kaster bob hund sig ud i en sprælsk omgang, fantasifuld, original og meget dansevenlig rock med tekster, der både er fulde af poetisk galskab og – for at vende tilbage til The Who – en god portion samfundskritik af den diskrete, implicite og alt andet end propaganderende slags. låter som miljarder/följer du kroppen?/eller går du emot strömmen?/ vem är du?/ är du film eller fejk?/ låter som miljarder osv. Sådan lyder det i den boblende titelsang, der med sine frivole, uforskammede popkvaliteter i den grad appellerer til hitlisterne og lokker lytteren ud på dansegulvet. Den dansevenlige tilgang til musikken, der i sin legende og opfindsomme karakter kan minde om Talking Heads i deres mest dansante hjørne og ikke mindst Tom Tom Club, kommer helt tydeligt frem i “harduingetmankandansatil?”, der i den grad bekræfter spørgsmålet, men også kan opfattes som en ironisk kommentar til det evindelige krav om, at musik skal være brugsvenlig.

Kun tre af teksterne til pladen er aftryk på det lille ark, der følger med pladen, og det er lidt en skam. For for det første synger bob hund på et vidunderligt skånsk-svensk, som sikkert ikke alle kan opfatte i farten, og for det andet er teksterne et studie i enkel poppoesi, der både står i musikkens tjeneste og samtidig har karakter af regulære poetiske, læsbare tekster. så nära kärlek man kan komma utan att kärlek finns/ så nära frihet man kan komma utan att frihet finns/ så nära döden man kan komma utan att dödan man kan komma utan att dödan finns, hedder det i sangen ”Såå nära”, der understreger, at popappel sagtens kan rumme poetisk alvor og dybde.

Og rigtig civilisationskritiske bliver bob hund i sangen ”Maskerade”: vi bliv maskerade/ flickorna först och pojkarna se/ maskerade/ vi är maskerade varenda en/männen först och kvinnorna sen/varenda en/ vi är maskerade […] andas på en spegal och jag ska säga vem du är osv. Og sekvensen demonstrerer et poetisk vandmærke på denne plade: den rytmiske gentagelse.

bob hund har det rygte på sig, at de er et af broderlandet bedste livebands. Og man tror det gerne, når man lytter til denne højenergiske, uhyre veloplagte, decideret legesyge, humoristiske og poppede plade. Det er musik med et glimt af galskab i øjet og en stærk appel til kroppen. Det er vitterligt talt umuligt at sidde stille til den plade.

Pladen er en ulv i fåreklæder. Den fremstår som og vil sikkert hitte som en regulær popplade, men lytter man med til teksterne og fanger den ironiske tone i forsanger Thomas Öbergs fremførelse, så er det klart, at bob hund vil mere end blot underholde. Bob hund er ikke nogen skødehund. Det er ikke en hund, der kan holdes i kort snor. Vuf.

En anden version af denne omtale kan læses i Geiger.