The Shins – en simpel sang – Simple Song

Author:

Albuquerque-bandet The Shins udgør et af de tilbagevendende referencepunkter for megen, moderne rock. Igen og igen støder man på navnet The Shins, når man læser anmeldelser af ny rock. Og også her i bloggen er jeg stødt på Shins, når jeg har omtalt flere af de spændende nye, danske navne, der pibler frem af det frodige musikalske vækstlag. Og jeg tror ikke det er tilfældigt, for The Shins er et eksemplarisk moderne rockband i den forstand, at James Mercer og hans kolleger er fremtrædende, eklektiske traditionalister, der bevist bygger videre på og forvalter 5-6 årtiers rockmusik – og ikke mindst tressernes melodiøse beat – og formår at sammensætte inspirationens elementer på en hel personlig vis. Hvor paradoksalt det end må lyde, så er The Shins’ musik både tidløs og i pagt med den tid, bandet er rundet af.

Siden bandet blev dannet i slutningen af halvfemserne er det kun blevet til fire album. De har til gengæld en god chance for at indgå i det faste dannelsespensum, som kommende rockbands bevist eller ubevidst vil bygge på.

Her er The Shins med deres nyeste singleudspil/video, der understreger, hvad jeg har skrevet ovenfor. En simpel sang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *