Hvorfor gendannelsen af Beatles aldrig blev til noget…

Author:

 

“There was talk of reforming The Beatles a couple of times, but it didn’t gel, there was not enough passion behind the idea. More importantly, it could have spoiled the whole idea of the Beatles, so wrong what they’d be like, ‘Oh, my God, they weren’t any good. “

Paul McCartney til Rolling Stone

3 thoughts on “Hvorfor gendannelsen af Beatles aldrig blev til noget…”

  1. @Donald: Ja, jeg tror også, at det var rigtig klogt at stoppe, medens legen var god. Alt for mange gendannelser sker ikke af musikalsk nødvendighed, og det kan man høre. Som gammel Beatlefan er er jeg glad for ikke at skulle opleve noget, der kun kunne blive ringere.
    Til gengæld synes jeg, at McCartney – og de andre – har lavet meget godt som solister. OgsÃ¥ Wings lavede meget godt. Fx er jeg vild med det brogede, idérige album Ram. Og John Lennons første soloplade med Plastic Ono Band stÃ¥r for mig som en af de helt store plader i sidste halvdel af sidste Ã¥rhundrede.

  2. Reforming – hvis man forestiller sig “reformation” eller “reformering”, sÃ¥ er det rigtigt hvad han siger, sÃ¥ ville det ikke være sÃ¥ godt. I det hele taget ville det ikke være godt for noget undtagen for pengepugere.

    Der var en aften hvor Paul McCartney optrådte på en stor scene i London sammen med nogle andre gode musikere, og hvor George Michael kom til og var med (he was late on the bus, som Paul McCartney udtrykte det). Var der en anden Beatles med dér? Nej, det tror jeg faktisk ikke der var.

    For mig har det mest spændende ved McCartney været det han fortalte til en docu om Wings, nemlig at han var ked af at Beatles holdt op pÃ¥ et tidspunkt, hvor vi/de faktisk spillede godt, som han sagde: Man kunne komme med en sang, en ide, og lidt noder, og efter en times tid sad den der – indspillet.

    Det må have været forrygende morsomt.

    Men sÃ¥ tog han jo sin pædagogiske overfrakke pÃ¥ og begyndte forfra med “Wings” og ingen kunne forstÃ¥ at de tog rundt pÃ¥ Gymnasier og spurgte, om de mÃ¥tte spille der til “skolebal” o. lign. – det var jo uhørt, nÃ¥r man kunne have tjent millioner pÃ¥ at være “den ene af Lennon-McCartney”.

    Jeg tror at Wings skuffede selv McCartney, men at det var en livsstil, en kærlighed – og mange Ã¥r senere kom der trods alt noget godt ud af det. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *