Det danske band Drone – bestående af Rasmus Sjøgren (sang og gt.), Rasmus Cederlund (trommer), Morten Nygaard (bas) og Asbjørn Jensen (gt.) – har allerede inden udsendelsen af debutalbummet Doors of Perception gjort sig positivt bemærket i DRs Karrierekanonen og på SPOT Festivalen i 2011. Med debutalbummet, der udkom i december og nu skal omtales her, skrues der op for ambitionerne. Drone er flyttet til Hamborg – en af portene til det store forjættede internationale marked. Men ambitionerne standser ikke ved den geografiske omplacering fra den jyske hovedstad til den store tyske havneby. Også det nye album lyser langt væk af et højt ambitionsniveau.

Alene den William Blakeske titel “Doors of Perception” (som også inspirerede The Doors til navngivningen!) mere end antyder, at Drone vil noget stort med deres musik og tekster. Spørgsmålet er så, om Drone har noget at have ambitionerne i? Og det har Drone. Om det så er nok til at sikre en karriere på det store internationale marked er en anden sag. Det vil tiden vise.

Drone leverer med deres 66 minutter lange udspil endnu et bevis på, at det håndværksmæssige niveau i ny dansk rock er tårnhøjt. Der spilles kompetent, og sammespillet er imponerende tæt. Stilen er hård eller heavy rock, der trækker på halvfemsernes udgave af denne rock subgenre: Grungen og til dels Britpoppen. Som de bedste Grunge-bands forstår Drone at forene en mørk, alvorsfuld, men også melodiøs sangskrivning, med et lydunivers, hvor drønende, metalliske guitarer og tungt trommespil dominerer, sådan som genren foreskriver. Selv om musikken med sine 66 minutter næsten fylder CD-mediets tidsramme ud, så virker musikken langt fra overflødig. Der er god variation mellem de uptemponumre og mere balladeagtige sange.

Teksterne afslører også Drones ambitioner. Med imposante title som Antic Disposition, Divide and Conquer, Cassandra Syndrome, Carmen Vernale osv. demonstres en vilje til at ville mere end mainstream-rock-lyrik. Der citeres oven i købet på latin! Jo, det er ikke for ingenting, William Blake har leveret titlen til pladen. Sange om kærlighed, samfundskritik m.m. På tekstniveau holder ambitionsniveaet ikke helt. Drone kan ikke se sig fri for, at teksterne bliver søgte og prætentiøse. Jeg tror, Drone vil stå sig bedst ved fremover at skrive mere ligefremme sange… I det hele taget er det prætentiøse nok den fare, som udgør den største trussel for Drone. En fare, der ligger og lurer i selve subgenren og måske også i den kendsgerning af musikerne endnu er unge…

Selv om ambitionsniveaet altså ikke holder hele vejen igennem – og det ville nok være for meget at forvente af et debuterende orkester – så er der tale om en imponerende debut. Hvis man er til heavy/hard-rock er der al mulig grund til at give Drone en chance på afspilleren eller i koncertsituationen. Og der er al mulig grund til at se frem til det næste udspil.

Smagsprøver fra albummet kan man lytte til her.

Fotoet ovenfor er venligst stillet til rådighed af gruppen selv (fotografen er Katja Michaelsen).