En nørdet debat på Facebookgruppen for ‘dansk pigtråd’ sendte mig tilbage midten af tresserne, da pigtrådsmusikken endnu ikke var afløst af beat. Et af de bands, jeg bemærkede bl.a. i popbladet Børge og hos Jørgen Mylius, var Someones. Især deres udgave af “Under the Boardwalk” gjorde et vist indtryk. Faktisk tror jeg, det var hos Someones, jeg rigtig hørte dette nummer første gang – eller i hvert fald for alvor.

Someones, der blev dannet i 1964 omkring brødrene Jørgen og Flemming Lyngholm  (hhv. lead-guitar og guitar), blev et af de bands, der var “store” på spillestede Hit House. De øvrige medlemmer var Hans Andersen på trommer og Palle Hvidtfeldt, der var forsanger. Det var Peter Belli, der opdagede dem, da de varmede op for Belli og Rivalerne, og han sørgede for at lederen af Hit House, Poul Borum, tog dem til sig. Og de blev afløsere for Rivalerne som husorkester på stedet. Og i fire måneder var de toporkesteret på Hit House, og ikke mindst forsanger Hvidtfelt blev genstand for kvindelig idoldyrkelse.

Den oprindelige udgave af Someones gik allerede i opløsning i 1965, hvor Lyngholmerne og Hvidtfelt stoppede. En ny udgave med Tom Steenberg (sang), Jesper Petersen (lead), Søren Oulund Petersen (gt.) blev dannet allerede et par måneder efter. Og det nye orkester videreførte Someones melodiøse, ja, nærmest poppede, velspillede udgave af rhythm and blues.

Ud over at spille på Hit House nåede gruppen at varme op ikke alene for Belli og Rivalerne, men også Rolling Stones, P. J. Proby, The Hollies, The Kinks og Yardbirds.

Gruppen holdt den kørende helt frem til 1969. De fik også indspillet en god håndfuld singler med “Under the Boardwalk/ Louis Louis” (65) og “Don’t ever change/Heart of Stone” (65) som et par af de mest markante. De fleste (alle?) af gruppens indspilninger kan findes på dobbeltcd’en Hit House. Dansk Pigtråd Vol. 12 1964-66, som Universal udsendte i 2006. Og Someones holder forbavsende godt. Når man husker pigtrådsmusikken som en stilart, hvor det tekniske ikke altid stod mål med energien, så er det faktisk overraskende at høre, hvor godt Someones spiller. Jeg husker dem dog som mere energiske, end de lyder i dag. Men det var de nok også i mine ører dengang, hvor det lange hår var ved at vokse ud over dem…

I hæftet til ovennævnte udgivelse kan man læse mere om Someones. Det samme kan man i opslagsværket Dansk Rock Leksikon. Og jeg kan se, at man kan være heldig at finde numre med Someones på ITunes/Spotify.