For en god måneds tid siden fylde Don Everly – den ene af de to Everly Brothers – 75 år, som man kan læse hos Torben. Lillebroder Phil Everly blev “kun” 73 den 19. januar.
Da de to brødte i 1973 gik hver til sit som duo og begyndte som soloartister var deres storhedstid allerede fortid. Andre – Beatles, Simon & Garfunkel m.fl. – førte deres vokale pionerarbejde videre. Og tiden og den musikalske nyorientering gjorde nok, at det ville have været svært for duoen at genindtage hitlisterne, sådan som de gjorde i tresserne. Everly Brothers tilhørte den generation, der inspirerede The Beatles og den nye britiske bølge – og betalte med successen for æren… Lidt firkantet sagt.
Men det betyder ikke, at det, de lavede efterfølgende, var dårligt. Slet ikke. Hvor godt det var, kan man høre på fx Phil Everlys soloalbum »Star Spangled Springer« fra 1973. Albummet var det første soloprojekt for de to brødre, og den udkom på RCA, men er aldrig blevet genudsendt på CD før nu i år (plademærket Wounded Bird).
Produceren var ingen ringere end twang-guitaristen Duane Eddy, der også spillede med på pladen. I øvrigt sammen med en anden berømt guitarist, James Burton. I det hele taget er pladen nærmest overrendt af berømte studiemusikere. På pladen dukker også en dengang ukendt musiker ved navn Warren Zevon op som guitarist, tangentspiller og arrangør. Zevon var med i Everly Brothers band på det tidspunkt. Og Phil medvirkede også på Zevons debutalbum.
På albummet finder man Phil Everlys fine, nedtonede version af The Air That I Breathe, som blev skrevet af Mike Hazelwood og Albert Hammond – og som Everly Brothers-arvtagerne The Hollies gjorde til et stort hit. Det var Phil Everlys udgave, der overbeviste Hollies om sangens potentiale. Ellers består pladen af sange, som Phil Everly selv har skrevet i samarbejde med englænderen Terry Slater, der også var basist i Everly Brothers band.
Star Spangled Springer er en af den slags plader, der lyser af professionalisme og elementær spilleglæde. En af de plader, man til enhver tid kan hive ned fra reolen og lytte til, fordi den holder trods tidens gnavende tand.