Læsere af denne weblog vil vide, at jeg har en stor svaghed for de grupper og solister, der af den ene eller anden grund er gledet ind i den store glemmebog. Og det er altid en fornøjelse at hente dem frem i lyset igen.

En af dem, der får chancen for at blive husket, er den engelske sangerinde Beryl Marsden.

Beryl Marsden tilhører det kuld af unge talenter, der kom ud af Liverpool-scenen i årene omkring The Beatles’ gennembrud. Hun kom fra Liverpool-lokaliteten Toxteth, hvor hun voksedeop i en børnerig familie. Allerede som nyudklægget teenager vandt hun en lokal sangkonkurrence og blev medlem af et band, The Undertakers. Hun skiftede hurtigt til et andet band Howie Casey and the Crew, fordi hun ikke måtte komme med The Undertakers til datidens musikalske Mekka, Hamborg. Hun var for ung – og pige. Og med The Crew begyndte hun at optræde i Cavern Club.

I 1963 – kun 16 år gammel – lykkedes det dog alligevel for Beryl at komme med på en tur til Hamborg og optræde på Star Club. Og det banede vejen for en pladekontrakt med Decca Records, da hun vendte tilbage til England. Et par coversingler blev udsendt, men de vakte ikke interesse hos det store pladekøbende publikum. Og efter at have optrådt på plakaten sammen med The Beatles på deres sidste turné i Storbritannien fik hun en ny pladekontrakt med Columbia. Også her udsendte hun et par singler med coverversioner uden at slå igennem som pladekunstner.

I 1966 kom hun med i gruppen Shotgun Express, der også omfattede Rod Stewart (ja, den Rod), Mick Fleetwood (ja!) og Peter Green (ja!). Konstellationen holdt et års tid, hvorefter Beryl kom med i andre bands, der er gået mere eller mindre i glemmebogen.

Beryl hvis kunstnerefternavn ikke har forbindelse til LIverpoolikonet Gerry Marsden, blev aldrig et stort navn på linje med fx Cilla Black. Og en forklaring er nok, at hun ikke besad en stemme med tilsvarende personlighed. Men Beryl Marsden, der har været aktiv helt frem til 2008, hvor hun fik udsendt en single (“To late”), har en kraftfuld stemme, der får en til at tænke på de mange amerikanske soulsangerinder, der kom frem i tresserne. En god stemme, der måske ikke berettigede til pladser på hitlisternes forjættede top-10, men på den anden side nok er værd at lægge øre til, hvis man sætter pris på gode fortolkninger og gode sange i almindelighed.

Anledningen til ovenstående indlæg er, at RPM Records har udgivet en opsamling med Beryl Marsdens indspilninger: Changes: The Story of Beryl Marsden.

Beryl på YouTube

DETTE ER INDLÆG NR. 7000 I CAPAC-WEBLOGGEN