Fotoet ovenfor viser Paul McCartney i 1952. Han foregiver at læse i en tegneserie. Det må være dengang, han også lå på gulvtæppet i familiens stue og lyttede til faderen, der spillede standards fra tyverne, trediverne og fyrrerne på klaveret. Lige nu kan man lytte til hele albummet her – og det er en yderst behagelig affære. Macca fremfører de gode gamle sange – fx Fats Wallers I’m gonna sit right down and write my selv a letter og It’s only a Paper Moon – uden svinkeærinder og helt i sangenes ånd. Det er tilbagelænet, let swingende og boblende som et glas champagne. Man kan høre, at Macca har nydt omsider at få mulighed for at realisere en gammel drøm. Det er ikke musik, der ændrer verdens gang, men musik, der er med til at sikre, at verden fortsat bevæger sig, sådan som den altid har gjort. 6 stjerner til Macca.

[Fotoet er lån her]