Det hører til sjældenhederne, at nogen bliver indlemmet i Rockberømmelsens hellige haller – rockmusikkens svar på Nationalmuseet: Rock and Roll Hall of Fame – for medlemskab i to toneangivende bands. Men det er sket for Graham William Nash, der i ukronologisk rækkefølge blev indlemmet for sin tid i Crosby, Stills & Nash (1997) og The Hollies (2010).

Nash, der fylder 70 i morgen, var krigsbarn. Han blev født, da familien var på flugt for de tyske bombardementer. Han voksede op i Salford, Lancashire, og i de tidlige tressere fandt han sammen med skolekammeraten Allan Clarke og dannede The Hollies, der blev en af tressernes mest populære vokalgrupper.

Med sin lyse tenor satte Nash et umisteligt præg på gruppens sound. Men han var også gruppens ubestridte leder og talsmand. Selv om Allan Clarke blev betragtet som forsangeren i gruppen, så skete det ofte, at Nash var i forgrunden eller delte æren med Clarke (fx i hits som ‘Just One Look‘, ‘On a Carousel‘ og ‘Carrie Anne‘). Det var også Nash, der i 1963 fik overtalt de andre til at begynde at skrive deres egne sange. Det lå i tiden, at coverbands var ved at være på vej ud.

Og i 1965 tog han sammen med den tredje stemme i gruppen, Tony Hicks, initiativ til at etablere “Gralto Music Ltd”, der skulle varetage gruppens sangskriverinteresser. Samme firma fik i øvrigt en vis Reg Dwight (senere kendt som Elton John) i sin stald… Sammen med Clarke og Hicks stod Nash for mange af de sange, gruppen indspillede i de efterfølgende år.

Graham Nash var uden tvivl primus motor for gruppens udvikling frem til 1968. Han havde antennerne ude og forstod, at gruppen, der oprindeligt var meget inspireret af fx Everly Brothers, skulle følge med tiden. Og da den psykedeliske og eksperimenterende rock strømmede ind fra San Francisco og Vestkysten af USA, var det også ham, der var med til at ændre lydbilledet hos The Hollies. Det skete på album som Evolution og Butterfly. Det er også i den styrende rolle, man kan se tilløbet til et brud med The Hollies. På de nævnte plader kan man skimte omridset af soloartisten Graham Nash. Og publikum, der elskede vokalgruppen Hollies kunne åbenbart ikke snydes. I hvert fald solgte den nye lyd slet ikke så godt som den gode gamle popsound. Det førte til, hvad man med en eufemisme kalder “musikalske uoverensstemmelser” i gruppen. Og efter at Nash havde mødt David Crosby et par gange i 1966 og 1968 tog han springet og var med til at stifte Crosby, Stills & Nash. Igen en vokalgruppe, men som navnet antyder mere en samling individualister end et fasttømret kollektiv som Hollies.

I Crosby, Stills & Nash – og den senere udvidede udgave med Neil Young – blev Nash igen en central skikkelse, der som sangskriver, sanger og musiker var med til at præge gruppens musik. Han skrev nogle af gruppens helt store sange – fx hittet fra debutalbummet ‘Marrakesh Express‘ og klassikerne fra klassikeralbummet Deja Vu ‘Our House‘ og generationsoden ‘Teach Your Children‘. Med det var også Nash, der sørgede for at holde sammen på de tre andre egoer, som ofte røg i totterne på hinanden. Som Ringo i The Beatles var Nash den, der kunne gyde olie på vandene og få de skrøbelige alliance til at fungere, så længe det fælles musikalske mål var i sigte. Uden sammenligning i øvrigt.

Det siger ikke så lidt om Nash’ evner som samlende midtpunkt, at han var været drivkraften i ikke bare Crosby, Stills, Nash & Youngs genforeninger, men også The Hollies’. Og man kan også genkende hans kollektive engangement og loyalitet i den kendsgerning, at hans solokarriere kun har kastet fem album af sig siden 1971 – og de seneste fire (heriblandt opsamlingsboksen Reflections) er fra tiden efter gruppens storhedstid.

Graham Nash var også den ubetinget mest politisk engagerede i kvartetten. Et engagement han har holdt fast i lige siden han skrev sange som “Military Madness” og “Chicago“. Han var ankermand, da anti-atomkraft-kampagnene No Nukes rullede over USA i halvfjerdserne og var med til at stifte Musicians United for Safe Energy. å sent som sidste år var han på gaden for at bakke om om Occupy Wall Street-bevægelsen. Og for ganske nylig udsendte han sammen med James Raymond en sang og en video til støtte for soldaten Bradley Manning, der står anklaget for at have lækket fortrolig information til bl.a. Wikileaks.

Som Jackson Browne har Nash været en af de relativt få, der har holdt fast i nogle af drømmene fra tresserne – på trods af succes, jetset-liv osv.

Knap så kendt er det, at Graham Nash ved siden af sit liv i musikken har haft en gammel lidenskab for fotografiet. Siden han var helt ung, har han samlet på fotografier, som har været genstand for udstillinger i USA. Og han har også selv fotograferet og arbejdet med fotografiet som kunstart.

Crosby, Stills & Nash drager i år på turné i Australien og New Zealand.