Mennesker mødes og sød musik opstår. Sådan kunne man med mening afkorte Jens August Schades romantitel. Og det var, hvad der skete da den unge irske singer-songwriter Rebecca Collins og den danske guitarisk Mikkel Ploug mødtes i 2007. Det førte i slutningen af de forgangne år til udgivelsen af EP’en Part One for bandprojektet The Unusual History of Ether.
Part One hedder den lille EP, der indeholder fem numre med ca. 18 minutters spilletid, og jeg tager mig selv i at ønske, at det var en langspiller eller i hvert fald, at gruppen tager sig sammen og følger op med en Part Two osv. For det er dejlig plade. Rebecca Collins besidder en klar og smuk ungpigestemme, der er både forførende sensuel og ren som kildevand. Hun minder til tider om en ung Kate Bush og andre af de mange fremragende, irske sangerinder. Og de fem meget melodiske sange er tydeligvis bundet op omkring Collins indtagende stemme. Mikkel Ploug leverer med sine guitarer et indlevende akkompagnement, der både støtter vokalen i forgrunden og står smukt i sin egen ret i lydbilledet.
Sangene er nedtonede, tilbagelænede og har et skær af melankoli over sig. Vi befinder os i et folkrockunivers sådan musikalsk kategoriseret. En slags danske The Decemberists – uden sammenligning i øvrigt. Det indledende nummer ‘Innate’ fik mig straks til at tænke på Leonard Cohen, men ellers er det i høj grad moderne singer-songwriter-kunst, man får associationer til. Ikke for ingenting befinder Teitur sig i gruppens udviklingszone. Men disse henvisninger har først og fremmest til hensigt at give læseren en idé om, hvor vi befinder os i det musikalske landskab. For The Unusual History of Ether forvalter deres inpiration på deres helt egen, personlige vis. Og i mine ører har denne lille EP været en af de mest overbevisende og bjergtagende oplevelser her ved årsskiftet. Jeg glæder mig til at høre mere fra Rebecca, Mikkel og vennerne – snart. Og kan kun anbefale dig at give dem en chance.