Journalistik kan føre til meget. For Bob Stanley og Pete Wiggs blev musikjournalistikken vejen til scenen og studiet. Oprindeligt var det bare tanken, at de ville spille musik og have forskellige sangerinder til at stå i forgrunden. Men det ændrede sig efter det første album – Foxbase Alpha – hvor skæringen “Nothing can stop us” overbeviste de to venner om, at det nok var en god idé at satse helt på Sarah Cracknell som forsangerinde.
Navnet Saint Etienne tog Croydon-gruppen efter sigende fra det franske fodboldhold af samme navn. Og det er passende, for så vidt der over en del af gruppens indspilninger er en lethed, man sagtens kan identificere med fransk pop. Men ellers er Saint Etienne musikalske kamæleoner, der har baseret deres dansante, elektroniske pop – kaldet House, alternative dance m.m. – på inspiration fra engelsk tresserpop, soul, halvfjerdser-electronica og -rock, årtiers discomusik m.m. Lyden er præget af de post-beat-periodens teknologiske isenkram – fx trommemaskiner og sampling – men skræller man sounden fra, så er der i bund og grund tale om danseglad pop. For det meste, for Saint Etiennes eklektisk søgende udtryk er svær at sætte på en enkel formel.
Fra debuten i 1991 med Foxbase Alpha er det blevet til syv album frem til 2005, hvor det seneste, Tales from Turnpike House, udkom. Dertil skal lægges endnu flere opsamlingsalbum – blandt andet det retrospektive dobbelalbum London Conversations: The Best of Saint Etienne (2009) – og et par soundtracks. Men nu – efter en pause på syv år – er de pladeaktuelle igen. Et nyt album er på trapperne – og på bandets hjemmeside kan man allerede nedhente en appetitvækkende forsmag, “Tonight”, der afslører, at bandet stadigvæk kan skrue iørefaldende og danseprovokerende hitsange sammen…