Forår du er kærkommen

Vi har satset penge på dig

og vendt den anden kind til

når himlen lukked sig

Inde i vores hoveder

er der sået et frø

det vil kun spire

det vil så nødigt dø

Der er blevet drukket op

og pisset ned ad stræder og gader

Nu kalder vinduerne

kæresterne er klar med maden

Nede i vores maver

har luret en sult

efter tilvoksede haver

med sortrød ormemuld

Forår, du er kærkommen

Vi har elsket længe nok

i skumle rum

en rusten knirkekrop

Inde i vores hænder

har vi mærket et afsavn

efter at se og røre

det elastiske

det elastiske

det elastiske…

Tilfældet har villet, at starten på det nye år har budt på en masse ny dansk musik. Det er lidt usædvanligt for min weblog, hvor dansk musik nok har fyldt urimeligt lidt – selv om der har været undtagelser undervejs. Men måske skal det fortolkes som et tegn på, at det vil gå i en anden retning. I hvert fald er der dumpet en hel del nye danske navne ind i min postboks. Et par stykker – Gine Bryld og Machine, dear – har jeg allerede omtalt og ladet mig forføre af. Og der vil komme mere i den kommende tid.

Den danske trio Mellemblond er også et nyt bekendtskab. Det vil sige: Jeg har ikke kunne undgå at høre og se dem fremhævet rundt omkring, fx hos Hans Henrik og Co. (Mod Strømmen) og hos andre, danske musikbloggere. Og jeg har ikke kunnet undgå at spidse ører, når Mellemblond blev fremhævet som noget af det bedste, man kan finde inden for den dansksprogede rock.

For ikke så længe siden skrev jeg et indlæg om CV Jørgensen Det ganske lille band og kunne i den forbindelse ikke lade være med at tænke på, om der kom nogen, der kunne bære faklen videre i danskrocken, nu hvor Jørgensen selv har lagt den fra sig – mere eller mindre. Og der er heldigvis tegn i sol og måne på, at der også sker noget på den front. Vi har stadigvæk fakkelbærere som fx Peter Olesen, Jens Unmack og Nicolaj Nørlund. Og der er nye på vej. For snart længe siden omtalte jeg Ulige Numre, der med deres EP og ikke mindst deres hitsang om København, demonstrerede, at det stadigvæk er muligt at skrive rocktekster, der bærer poesien i sig.

Måske er der tale om en opblomstring af den kvalificerede dansksprogede rock? Selvfølgelig er det et spinkelt grundlag at bygge på – Ulige Numre og så Mellemblond. Men ikke mindst Mellemblond, der havde et album og en EP på samvittigheden, før udsendelsen af EP’en ”Elastisk”, giver grund til optimisme på den dansksprogede rocks vegne. Her der er vitterligt noget at komme efter, hvis man er en hund efter tekster, der vil mere end den banale pop- eller rocktekst.

Når tanken falder på dansksproget rock, så er det – i hvert fald for min generation – at tænke på C. V. Jørgensen og i anden omgang på Eik Skalø fra Steppeulvene. Begge to fremtrædende eksempler på sangskrivere, der i kølvandet på Bob Dylan var med til at gøre beatteksterne til noget særligt. Selv om Mellemblond altså tager tråden op fra de to, så har bandet – og det vil især sige sangskriver Kristoffer Munck Mortensen – et andet afsæt.

Dette afsæt får man et fint indtryk af i Jesper Ravn Nielsens film om gruppen Mellemblond på Bellahøj, der følger bandet i øvelokalet og på Amager Fælled. Filmen indledes meget sigende med et citat af den danske digter Thøger Larsen (1875-1928): ”Gennem nattemulmet/Gaar Afgrundsdybet/Der er lys i Mørket/og Mulm i lyset” (1923). Kristoffer Munck Mortensen står på fælleden og læser fra en digtantologi med tekster af Larsen, Otto Gelsted, I. P. Jacobsen m.fl. Og han fortæller om sine oplevelser med at læse digtene. Hvordan de skal læses nogle gange, før man forstår. ‘ Når man finder det rigtige digt, kan man komme ind i en anden verden’, siger Kristoffer et sted og antyder dermed, hvad en poetiske tilgang til sproget kan gøre. Og han knytter en direkte forbindelse til den danske digttradition, når han siger – om et af Larsens digte – at ‘det kunne jo godt være skrevet i går‘. Måske til forskel for Jørgensen og Skaløe, så vedgår Kristoffer Munck Mortensen åbenlyst sin gæld til den danske digttradition. I selve anslaget. Det understreges af et sted i filmen, hvor Kristoffer funderer over ordet ‘afsavn’ – om man kan sige ‘mærke’ i stedet for at ‘lide’ afsavn. Et snapshot af digteren på arbejde. Og forbindelsen mellem digtningen og musikken bliver helt tydelig, når Kristoffer giver udtryk for, at ‘når sproget bliver musikalsk, så bliver det som en sang, du også bare kan høre’. Det er en digteriske holdning, hvor det udvendige forhold mellem tekst og musik for længst er overskredet. Det digteriske sprog er allerede musik i kraft af sin metrik. Og denne holdning gør – efter min mening – Kristoffer Munck Mortensen og Mellemblond til noget usædvanligt i dansk rocksammenhæng.

Det er efterhånden et par måneder siden, Mellemblond fik udsendt deres seneste EP ”Elastisk”. Og jeg har ikke kunnet undgå at bemærke, at nogle anmeldere fremhæver blues som gruppens primære musikalske inspiration. Men, selv om det ikke er decideret forkert (for rock er blues et eller andet sted…), så har jeg svært ved at høre, at det skulle være det dominerende træk. Tværtom er der meget andet, der falder mig ind, medens jeg lytter til Elastisk. I mine prøvede ører spiller Mellemblond, der ud over sangskriver og guitarist Kristoffer består af Jens Hein på basguitar og Rasmus Valdorf på trommer, en melodiøs, moderne rock, der bærer præg af moderne guitarrock med grungen som et pejlemærke, men også med associative islæt af meget andet fra rockhistoriens store bog. Fx hører jeg spor af The Band i et nummer som det tætte, neddæmpede ‘På vippen’. Og apropos C. V. Jørgensen, så kan det ikke skjules, at Kristoffer Munck Mortensen kan minde lidt om Lyngbypoeten, når han synger. Tydeligst i den anden sang på EP’en: Mørkt stof. Men der er mest tale om et diskret nik i retning af den i dansk sammenhæng uomgængelige Jørgensen… Et nik i retning af den musikalske tradition.

Selv om ”Elastisk” kun er et lille halvt album med fem numre, som giver appetit på et nyt fuldt album fra Mellemblond, så der tale om en varieret håndfuld, velproducerede og velturnede sange, hvor tekst og musik går fint hånd i hånd som et kærestepar på Amager Fælled. Og med ”Elastisk” kandiderer Mellemblond til at blive en af den dansksprogede rocks fornemste eksponenter. Mindst.

Hermed varmt anbefalet.

“Elastisk” kan du lytte til her – men hvis du kan lide den, synes jeg, du skulle smide nogle basører efter den. Den fås digitalt og på CD.

Elastisk EP by Mellemblond

 

En anden version af denne omtale finder du på Geiger.