Næppe havde jeg skrevet en linje om Johnny Otis’ opdagelse af Etta James og produktion af hendes første plade “Roll with me Henry”, før jeg kan læse at også Etta James er afgået ved døden fredag morgen.

Hendes dødsfald kommer ikke uventet. For ikke så længe siden kunne man læse, at Etta James var blevet indlagt med komplikationer i forbindelse med leukæmi og demenssymptomer. Hun blev 73 år.

Som sangerinde var Etta James ikke for kategoriske fastholdere. Hun omtales ofte som rhytm and blues-sangerinde, men var lige så velbevandret inden for jazz, rock og pop. Hun var med andre ord: en fortolker.

Som tilfældet har været for mange andre sorte sangere og sangerinder, var det via kirken, Etta James fik smag for musikken. Her begyndte Etta fem år gammel at træne sin stemme. Og i teenageårene fik hun smag for den musik, der blev spillet uden for kirken. Kun 15 år gammel debuterede hun så med “Roll with me Henry”, som hun skrev sammen med Otis og Hank Ballard. Og pladen blev et R&B-hit.

Successen førte til en pladekontrakt med det førende sorte plademærke Chess (der bl.a. havde Chuck Berry). Og her indspillede James en række hits, bl.a. “At Last“, som blev en af hendes allerstørste successer.

Etta James forblev tilknyttet Chess gennem mange år, selv om hendes karriere gik op og ned. Hun havde gennem mange år et stofproblem – alkohol, heroin og kokain – der satte hendes karriere på stand-by i årene 1978-88. Men i 1989 vendte hun tilbage med en ny pladekontrakt hos Island, hvor hun udsendte den Jerry Wexler-producerede The Seven Year Itch, som siden er blevet fulgt op af flere album i forskellige stilarter. I 2004 fik hun æren af at bliver indlemmet somn nr. 62 på Rolling Stone Magazines liste over de 100 største kunstnere gennem tiden. Og i 2008 fik hun den tvivlsomme ære af at blive portrætteret af Beoncé Knowles i filmen Cadillac Records, der handler om Chess Records historie. I følge New York Times’ nekrolog så havde Etta James blandede følelser over for Beoncés præstation og skulle have givet udtryk for, at hun følte sig forbigået, da Beoncés blev inviteret til præsident Obamas indsættelse for at synge James’ gamle sange “At last”. Kollegial jalousi? I hvert fald vil jeg have foretrukket at høre James synge den sang!

Etta James var aktiv helt frem til 2010, hvor hun fik konstateret leukæmi og demens. Hun nåede dog at få udsendt det album, der skulle blive hendes sidste i 2011: The Dreamer.

Jeg ser lige, at Torben også har skrevet en minderune over Etta – det manglede da også bare…