På nedenstående video ser man Cliff Richard & The Shadows i en optagelse fra 1960 med nummeret “Willie and the Hand-Jive”. Cliff er fanget på et tidspunkt, hvor han endnu forsvare at være Storbritanniens svar på rock’n rolleren Elvis ‘the Pelvis’ Presley. Og lige netop i dette tydeligvis Bo Diddley-inspirerede nummer kan pænheden over Cliff og hans skygger ikke – ja, skygge – for rock’n roll-rødderne.
Nummeret, som Eric Clapton siden lavede en fin version af, er skrevet af den legendariske sanger, musiker – og meget mere – Johnny Otis, der døde for et par dage siden i en fremskreden alder af 90 år.
Den mørklødede Johnny Otis var ikke, selv om mange troede det, af afro-amerikansk oprindelse. Som hans borgerlige navn – Ioannis Alexandres Veliotes – mere end antyder, så stammede hans familie fra Grækenland. Men allerede tidligt i sit liv besluttede Otis sig for at være en del af det farvede USA. Han citeres bl.a. for at have sagt, at han kun havde to “hvide” venner, sin far og sin moder, og at hvis samfundet opdelte folk i sorte og hvide, så foretrak han at være sort! En klar udmelding i raceadskillelsens tid.
Dette kulturelt-politiske valg forhindrede ham dog ikke i at få en imponerede karriere. Og forklaringen er nok, at han besad mange talenter og udnyttede dem til sin fordel. I fyrrerne slog han sig igennem som swing-big band-musiker (trommeslager m.m.). Med sit eget orkester fik han et af den tids mest markante hits med sin udgave af “Harlem Nocturne“. Han åbnede også sit eget spillested i Los Angeles – The Barrelhouse Club – hvor han introducerede nye navne, som han selv havde fundet som talentspejder. Fx fik Little Esther sin debut og sit gennembrud i den klub. Andre talenter var rhythm and blues-saxofonisten Big Jay McNeely og sangerinden Etta James, der fik et hit med den Otis-producerede “Roll with med Henry“. Ud over selv at få en række mindre R&B-hits i perioden, fungerede Johnny Otis også som succesfuld producer for andre. Også kunstnere som Jackie Wilson, Hank Ballard og Little Willie John var Otis’ fund. Nævnes skal det også, at han stod bag Big Mama Thorntons oprindelige indspilning af Leiber & Stollers “Hound Dog“, som en vis Elvis Presley må have lyttet intenst til – og kort tid efter gjorde til sit hit.
Johnny Otis var nok, hvad man i dag ville kalde en iværksætter. Han spillede, komponerede, producerede, arrangerede, fungerede som talentspejder, var promoter, havde sit eget spillested, arbejdede i en årrække som populær dj osv.
Helt i tråd med sit tidlige valg i racekonflikten, kastede han sig senere – i tresserne – over politik (stillede op lokalt for Demokraterne) og journalistik. Ved siden af fik han også tid til at være præst for en lille kristen menighed. Og for at det ikke skal være løgn blev han landmand i halvfemserne – ved siden af alt det andet.
Johnny Otis vil også blive husket for, at han i de senere år havde sit eget live-radioshow – The Johnny Otis Show – på radio KPFA.
Johnny Otis, der også var far til musikeren Shuggie Otis (omtalt andetsteds her i bloggen) døde d. 14. januar.
[ukrediteret foto]