Så sent som i den just forgangne jul, havde jeg Halfdan Rasmussens Julekalender for voksne fremme fra reolen. Rasmussen og Ib Spang Olsen passede som hånd i handske til hinanden. Nu er Ib død – og straks vælder billeder fra hans mange bøger frem på erindringsskærmen. Først kom dog hans tegnerier på en glasplade på tvskærmen – for mange år siden. Jeg var dybt fascineret af, hvordan han stille og roligt lod sine fantasifulde og fantasiæggende tegninger opstå for øjnene af en. Det var tv, der ville noget.
Når jeg tænker over det, så har Ib Spang Olsens tegninger været en del af min bogverden, siden jeg var lille. Præcist hvornår han kom ind i den, husker jeg ikke. Det føles, som om han altid har været der. Og det er heller ikke helt løgn. Og da jeg selv fik børn, var det naturligt at snige nogle af hans børnebøger ind i række af bøger, der skulle læses og studeres fra og på sengekanten.
Dansk kultur har været begavet med flere fine, originale illustratorer og tegnere. Og Ib Spang Olsen var en af de største. Hans drømmeagtige, spindelsvævsfine, ciselerende streg var unik. Heldigvis har vi bøgerne endnu. Hvil i fred.