Ludvig Holbergs komedie Den politiske kandestøber stammer fra 1722 og handler om en ganske almindelig mand, en håndværker, Herman von Bremen der bliver grebet af en politisk dille, forsømmer både sit arbejde og sin familie – for til sidst at blive gjort til grin.
Vi har også politiske kandestøbere i dagens politik. En af dem er Joachim B. Olsen fra Liberallende Alliance (som ATS kalder partiet). Efter at være blevet landskendt for sine præstationer i idrætsdisciplinen kuglestødning, fik Joachim adgang til de bonede gulve i TV2s publikumssucces "Vild med dans", hvor han sammen med andre mediedarlings fornøjede sig selv og et betragteligt antal danske seere med at svanse rundt på gulvet. Og det førte ham i armene på partibestyrer Anders Samuelsen, som ville have sit parti Liberal Alliance i Folketinget – og fik det – med en ganske enkel og virksom strategi: kændiseffekten. Sammen med en god håndfuld personer, der alle havde de tilfælles, at de var kendt fra deres optræden i medierne, blev Joachim folketingsmedlem.
Noget må Olsen have lært på sin vej gennem medielandskabet. Nemlig, at det er meget vigtigere at have mediemæssig, kuglestødende gennemslagskraft end at have styr på de politiske og samfundsmæssige realiteter. Hvis bare man støbe nogle verbale kugler, som den nyhedshungrede, tankeløse medieverden kan samle op, så gør det ikke så meget, at indholdet i bedste fald består af tankemæssig halvfabrikata. Og det kan endda hænde – som i sagen med bistandsklienten Carina – at man har heldet med sig og løber ind i en anden politiker, der har en dårlig dag.
Noget andet Olsen sikkert allerede har lært er, at der sidder en del danskere rundt omkring, der er til fals for politikere, der kan gøre tingene enklere, end de faktisk er, og som besidder en vis slagfærdighed, skråsikkerhed og robusthed. Folk, der drømmer om enkle løsninger på komplekse problemer som fx samfundsøkonomien.
I forlængelse af mediernes og oppositionens absurde og helt igennem urimelige kritik af statsminister Helle Thorning Schmidts femten minutter lange nytårstale for at have været for ukonkret (noget statsministerielle nytårstaler altid har været…) følger Joachim B. Olsen som en anden lemming op med sit bud på konkret politik. Det sker på Facebook, i BT og i en artikel i Berlingeren. Med en række punkter vil Olsen reducere de offentlige udgifter med 150 milliarder. Og vupti er underskuddet på de offentlige budgetter væk. Jeg vil overlade til læseren selv at læse de enkelte dele, men en grundtanke bag alle forslagene hos Olsen er ‘at vi ifølge Joachim B. Olsen lever alt for længe uden for arbejdsmarkedet i forhold til, hvor længe vi når at yde gennem et arbejdsliv.’ (cit. fra BT) Ja, i sin artikel i Berlingeren udpeger Olsen den ideologiske skurk bag den såkaldte velfærdsstats elendigheder: Karl Marx. Det er Marx, der tillægges ideen om, at man ‘skal yde efter evne og nyde efter behov’. Velfærdsstaten er med andre ord – i Olsens optik – ensbetydende med den skinbarlige kommunisme. Og det skal man til livs i følge den Olsenske udgave af liberalismen. Løsningen er sådan set enkel nok: Vi skal arbejde mere. Vi skal være mere og i længere tid på arbejdsmarkedet. Vi skal yde mere – og nyde mindre. Så skal det nok gå alt sammen.
Men hvordan er det egentlig med Joachim selv om det forjættede arbejdsmarked? Hvor ydende har han været i sit 34-årige liv? Jo, ser man på den meste udførlige cv, man kan finde om Olsen, på Folketingets hjemmeside, så erfarer man, at Joachim, siden han blev student i 1998 har et ikke-fuldført historiestudie bag sig (Iowa 1999-2002), har været selvstændig (?) et par år og ellers har stødt kugler. Og så er der så den gryende politiske karriere, som – alt andet lige – jo ikke kan kaldes produktiv eller arbejdsmarkedorienteret. Hvad man end måtte mene om Olsens vej til tinge, så er den i hvert fald ikke en eksemplificering af Olsens egen grundtanke om, at vi skal yde vores indsats på arbejdsmarkedet. Det er faktisk lidt til grin…
@Morten: Tja, godt spørgsmÃ¥l. Under alle omstændigheder brillerer Olsen ikke med ret meget andet end sin fortid som idrætsmand pÃ¥ Team Danmark-støtte og mÃ¥ske sponsorpenge. En lidt sølle baggrund – efer min mening – for et job som beskæftigelsespolitisk ordfører for det nyliberale parti.
Hvilken selvstændig virksomhed er det lige præcis JBO har drevet fra 2009-2012. I følge CVR-registret har han kun tilknytning til en enkelt virksomhed, som blev oprettet d. 22. september 2008 og ophørte 3 måneder senere, den 31-12-2008.
http://datacvr.virk.dk/data/visenhed?enhedstype=virksomhed&id=31674395
Tja, her er da nok at kommentere på, men jeg nøjes med tre kommentarer:
“Folk, der drømmer om enkle løsninger pÃ¥ komplekse problemer som fx samfundsøkonomien” Vi er faktisk mange, som drømmer om politikere med løsninger – de behøver ikke være enkle. Men man skal godt nok lede længe efter politikere, der tør angribe det problem at hver dansker – spæd som olding – via staten i Ã¥r bruger 20.000 kroner mere end de har. Her er Joachim B. Olsen Ã¥benbart en hæderlig undtagelse.
“at vi ifølge Joachim B. Olsen lever alt for længe uden for arbejdsmarkedet i forhold til, hvor længe vi nÃ¥r at yde gennem et arbejdsliv”. I øjeblikket brugerne staten pÃ¥ danskernes vegne 100 mia. mere om Ã¥ret end vi har. Allerede Adam Smith fastslog at velstand kommer af arbejde. Danmark bliver ikke mere velstÃ¥ende af omfordeling eller af at finansiere goder over skatten frem for direkte betaling. En mulig løsning pÃ¥ statens underskud er helt klart at arbejde mere, hvilket naturligvis ikke er et synspunkt JBO er alene om, jævnfør velfærdskommisionen og S & SF’s 12 minutters plan.
“Hvad man end mÃ¥tte mene om Olsens vej til tinge, sÃ¥ er den i hvert fald ikke en eksemplificering af Olsens egen grundtanke om, at vi skal yde vores indsats pÃ¥ arbejdsmarkedet. Det er faktisk lidt til grin”. Spøjs logik. Hvis man skal følge den, sÃ¥ er jeg jo til grin, nÃ¥r jeg ønsker en anden færdselslov men alligevel har fulgt den nuværende indtil videre. Eller hvad med nyligt afdøde Vaclav Havel, der voksede op og levede under kommunismen og var borger i et kommunistisk samfund. Var han sÃ¥ til grin af at være modstander af kommunismen?
@Peter: Tak for din kommentar. Dejligt, at nogen sætter spørgsmålstegn ved noget af det, jeg skriver.
1) Samfundsøkonomi er en kompleks størrelse. SÃ¥ meget kan vi være enige om. Og derfor harcellerer jeg over Joachim B. Olsens ‘enkle’ løsninger. At staten har et overforbrug er korrekt nok, men det er at forvrænge problemet at fremstille det, som om hver enkelt dansker ‘bruger mere en 20.000 kroner mere end de har’. Jeg ved godt, at det er den slags gennemsnit, journalister elsker, men det er ikke desto mindre en forvrængning. Det offentlige forbrug handler jo om meget andet end fx overførselsindkomster (som jo altid er i medierne). Det handler fx ogsÃ¥ om landbrugsstøtte, erhvervsstøtte, bankpakker, EU-finansiering osv. osv.
2) Jeg køber heller ikke den udbredte pÃ¥stand om, at velstanden blot kommer af, at vi arbejder mere. Fx er det en dokumenteret kendsgerning, at grækerne – de udskældte, forgældede grækere – arbejder mange flere timer om dagen end de rige tyskere. Hvordan kan det nu være? Ja, det hænger bl.a. sammen med, at produktivkræfter og produktionsmidler i Tyskland er mere udviklet, sÃ¥ledes, at der skabes mere værdi pr. udført arbejdstime.
Man kan sÃ¥ sige, at hvis vi i Danmark – pÃ¥ de teknologiske og andre betingelser, vi har – arbejder mere, sÃ¥ vil velstanden stige. Det er jeg heller ikke sÃ¥ sikker pÃ¥. Selv om bÃ¥de SF, Socialdemokraterne og Velfærdskommissionen synes det er teoretisk ligetil, sÃ¥ viser den historiske udvikling i Danmark efter 2. verdenskrig, at velstanden er vokset, selv om arbejdstiden er faldet. Velstanden hænger i høj grad sammen med industrialiseringen, altsÃ¥ udviklingen af produktivkræfter og produktionsmidler (el. teknologi, om du vil). Igen: Det er mere kompliceret end som sÃ¥.
3) Joachim B. Olsen har selvfølgelig ret til at mene, hvad han vil. Men jeg har svært ved at tage ham alvorlig, nÃ¥r han moraliserer over, hvordan andre skal leve – arbejde og give afkald pÃ¥ offentlige ydelser – nÃ¥r han selv bÃ¥de har modtaget Team Danmark-støtte (=skattemidler) og i øvrigt ikke har haft et særligt produktivt liv.