Den spanske modernist og Nobel-pristager Juan Ramòn Jiménez blev født i Andalusien i 1881 og døde i 1958. Han betragtes som en af grundlæggerne af den moderne spanske poesi, som en af de store, gamle mestre i poesien. Han blev uddannet jurist og forlod for stedse Spanien i 1936, hvorefter han levede i USA, Cuba og Puerto Rico.
Jiménez levede tilsyneladende et stille og roligt liv. Men nu har han post mortem vakt opsigt i Spanien, fordi et spansk forlag har besluttet at udgive nogle erotiske digte, der blandt andet involverer nonner. Og det gør man ikke bare sådan i et katolsk land som Spanien. I hvert fald kan The Guardian fortælle, at mange nonner har krævet udgivelsen stoppet.
I følge legenden skulle Juan have haft et erotisk forhold til mindst tre nonner fra Den hellige Rosenkransorden. Nonnerne arbejde på et plejehjem, hvor den unge digter tilbragte årene 1901-03. Siden har digteren omtalt disse om som “sit livs lykkeligste”. Opholdet endte med, at Juan blev smidt ud, da han åbenbart havde haft det for sjovt. Og en af nonnerne blev forflyttet til en orden i Barcelona…
Offentliggørlsen af de ialt 20 erotiske digte under titlen Kærlighedens Bøger har mødt modstand fra den omtalte orden, selv om det er usikkert, hvorvidt digtene blot er en ung mands erotiske drømmerier, eller om de henviser til faktiske handlinger. Noget kunne jo tyde på, at det sidste var tilfældet. Og, som bekendt, ville det bestemt ikke være første gang den katolske kirke var involveret i seksuelle aktiviteter…
Modstanden mod udgivelsen, som Jiménez selv ønskede udført allerede i 1913, men skrinlagde på grund af sin kommende hustrus modstand, skyldes måske også, at udgivelsen vil rokke ved billedet af den stille, seriøse poet, der skrev omkring 3.600 digte ialt.

Men døm selv. Her er en smagsprøve i engelske oversættelse:

Three verses

Sister! We stripped off our ardent bodies

In endless and senseless profusion….

It was autumn and the sun – don’t you remember?

Added sweet sadness to the white splendour of our abode

Sister Pilar, are your eyes still so black?

And your mouth so fresh and red?

And your breasts…? How are they?

Oh, do you recall how you would come into my room late at night, calling to me like a mother, telling me off like a child?

“When she fled, in a flight of deranged wimples,

from the impetuous will of my desire

she would seek shelter in a corner, like a cat …

but her nails were sweeter than my kisses.