Jeg har tangeret emnet Northern Soul nogle gange i det forløbne år. Fx i omtalen af pigegruppen The Apollas. Og Northern Soul er et interessant fænomen, som opstod i det nordlige England sidst i tresserne. På den såkaldte mod-scene gjorde man meget ud af at se anderledes ud – og lytte til musik, som ingen andre gad lytte til. Og det var fx amerikansk soulmusik. Ikke den, vi alle kendte fra hitlisterne: De kendte og elskede sange fra Tamla Motown, men derimod de soulindspilninger, der af den ene eller anden grund blev glemt undervejs uden på nogen måde at være ringere end den soul, der endte i mainstreamsucces.
Northern Soul-entusiasterne eller -nørderne havde især øre for soul, der var egnet til dansegulvet i de nordengelske musiksteder, hvor de unge samledes for at dyrke deres egen musik, tøjstil og danse.
Mod-scenen havde sin storhedstid sidst i tresserne og et stykke ind i halvfjerdserne, men har stadigvæk tilhængere. Og interessen for obskur “northern soul” har gennem årene resulteret i en række opsamlinger, hvor sjældne og oft svært opdrivelige indspilninger fra små obskure plademærker er blevet føjet sammen. Fx udgav Rhino i år et tredobbelt bokssæt med titlen After Hours The Collection: Northern Soul Masters med ialt 75 kendte og ukendte navne inden for fænomenet “northern soul”. Men der er kommet mange andre undervejs.
Mod-kulten sørgede også for, at adskillige “glemte” indspilninger blev genoptrykt af det oprindelige plademærke, fordi mod-folket ville have det og sendte dem op på den engelske top-40 liste. Navne som The Tams, The Fascinations, The Newbeats, Bobby Hebb, Robert Knight og R. Dean Taylor fik på den måde en velfortjent renæssance. I 2002 udgav northern soul-pladevenderen Kev Robert også en meget efterspurgt bog med en oversigt over de 500 største Northern Soul hits – The Northern Soul Top 500. De første ti udgøres af: “Do I Love You (Indeed I Do)” af Frank Wilson, “Out on the Floor” af Dobie Gray, “You Didn’t Say a Word” af Yvonne Baker, “The Snake” af Al Wilson, “Long After Tonight is Over” af Jimmy Radcliffe, “Seven Day Lover” af James Fountain, “You Don’t Love Me” af Epitome of Sound, “Looking for You” af Garnet Mimms, “If That’s What You Wanted” af Frankie Beverly & the Butlers og “Seven Days Too Long” af Chuck Wood.
Jeg skal nok vende tilbage til “Northern Soul” i kommende indlæg. Et eksempel på en skammeligt overset indspilning er Betty Lloyds “Snowflakes“, der kom på Buddha Records (som ud over soul fx havde fx Captain Beefheart i sin stald!). Hvem Betty Lloyd er – ud over en talentfuld sangerinde – har jeg ikke kunnet finde ud af, men man vil kunne finde en god håndfuld indspilninger med hende rundt omkring på nettet. Bl.a. på Youtube. Lyt til “Snowflakes” – den burde da have været et pænt hit, da den kom ud!? Og i øvrigt er den meget passende til årstiden…