Som man kan læse ovre hos Torben, så fylder Tommy Steele 75 år. Og nyheden startede straks min indre filmfremviser og sendte de sort-hvide billeder af en ung Tommy med højt, tilbagefriseret hår, skrævende ben og en alt for stor guitar frem på det imaginære lærred. Det er billeder fra Otto Leisners Pladeparade – forløberen for alle Jørgen Mylius’ grammofonpladeprogrammer – hvor Leisner tilbagelænet, piberygende (!) og i selskab med Kay Boyesens tidstypiske træabe vendte singleplader, som blev akkompagneret af tv-optagelser med kunstnerne – det var længe før begrebet “video” opstod.

Selv om den unge Steele – “rock’n roll-sensationen” med Leisners ord – bare stod foran en teatralsk, ekspressionistisk sort-hvid teaterbaggrund, der skulle ligne noget fra en by, og kun bevægede sig lidt, så brændte denne optagelse sig langt ind i min hjerne. Attituden og fraseringen var rock’n roll – selv om sangen, A Handful of Songs slet ikke er en rigtig rock’n roll-sang. Tommy Steele havde skævet ikke så lidt til James Dean, Marlon Brando og den helt unge Elvis og lært sig et kropssprog, der nok skulle kunne få familien ved den lille grynede tv-skærm til at sidde lidt uroligt i sofaen. Ikke mindst den yngre del af familien.

YouTube har ikke optagelsen med Leisner, men det har DRs kostelige Bonanza-side, hvor man kan se hele indslaget med Leisners intro. Du skal ca. ind til 25:22 i den 45 minutter lange udsendelse for at se Tommy. Til lykke med dagen.