På DR Nyhederne i går opfangede jeg partiet Venstres jernlady Ellen Trane Nørby angribe "debatniveauet", fordi nogen havde formastet sig til at opfatte Trolex-sagen som udtryk for en betændt politisk kultur i det tidligere regeringsparti. Hun mente ikke, man skulle trække debatten ned på det niveau.

Nørbys indvending må opfattes som et retorisk trick, som et forsøg på at afspore, hvad "sagen" om Troels Lund Poulsen og Helle Thorning Schmidts skattesag egentlig drejer sig om. Og det er hverken debatniveauet i dansk politik (selv om det ved gud trænger til et serviceeftersyn) eller de jurisdisk indiskutable forhold, som en undersøgelseskommision vil kunne nå frem tid. Men – netop! – sagens eksemplariske demonstration af, at Venstre i årevis har været et parti, der satte magten over andre hensyn – fx hensynet til demokratiske spilleregler, lovgivning, moral og etik.

Selv om undersøgelseskommissionen frifinder de involverede – på grund af manglende beviser – så bør det være klart for enhver, der kan løfte blikket lidt over detaljeniveau, at sagen lugter langt væk af intenderet magtmisbrug. Interessen for Thornings banale skatteforhold har fra starten af haft en skjult politisk dagsorden: Nemlig at gøre hende umulig som statsministerkandidat. Og sagen er blot ét eksempel på den latente magtinteresse. Hvis undersøgelseskommissionen skulle nå frem til at lægge ansvaret på den tidligere skatteminister og hans regering, vil det få Tamilsagen til at ligne julehygge anno 2011 og få partiet Venstres hæderlighed og troværdighed til at ligne Kejserens klæder i H. C. Andersens historie.