Ordet “trompetbukser” er nævnt og straks sættes en billed- og stemningsstrøm i gang i mit hovede. (Som min datter sagde til mig forleden: Far, hvordan kan du huske alt det der? Drengene i min klasse kan ikke engang huske, hvad der skete sidste år!).
Jeg bilder mig ind, at trompetbukserne markerede modens indtog i min drengede bevidsthed. Måske ikke uden en vis sammenhæng med den spirende interesse for piger i forbindelse med den for drenge så almindelige, langsommelige kønsmodning med alle dens konsekvenser for hjernens udvikling og det øvrige… I hvert fald husker jeg tydeligt en sommerdag, hvor en af naboskabets drenge kom hen til mig sammen med en blond pige, der viste sig at være hans nye og første kæreste. Drengen, der var tilflytter fra Djævleøen, og hvis navn jeg ikke ihukommer længere, så jeg op til, fordi hans værelse var tapetseret med plakater af The Beatles, The Rolling Stones, The Pretty Things osv. Og jævnligt hang han ud af værelsets vindue for at vise de nyeste plakater frem for de måbende unger nede på fortovet. Sådan blev det ved, indtil han fik interesse for traditionel jazz, begyndte at gå med islændere og ryge merskumspibe – så mistede vi interessen.
I det hele taget var det at have sit eget værelse næsten ukendt for os baggårdsunger, der måtte dele soveværelset med forældre og søskende. Bortset fra Tosse-Bents søster, der efter lang tids kamp med “de gamle” fik tilkæmpet sig et lille, støvet loftsværelse, så var der ingen, der nød den luksus.
Og så oven i købet af få lov til at beklæde væggene med idolbilleder, ja, det var det nærmeste, man kunne komme himlen. Dengang.
Men, som fortalt, så kom han gående med sin nye veninde. Hun stod der smilende i solskinnet, og solen dannede en glorie omkring hendes blonde, lange pagefrisure, medens hun kækt viste sine røde trompetbukser frem. Jeg tror, jeg begyndte at forstå lidt af det der med piger og modetøj dengang på Nygårdsvej. Det var rigtige trompetbukser, hvor benene var tragtformede som, ja, en trompets tragt. Derefter fulgte en periode, hvor buskeben med vidde var moderne. Trompetbukserne fik følgeskab af sømandsbukserne og andre modeller. Jeg havde selv flere par cowboybukser med svaj i buksebenene, som min far, sømanden, sagde. Svaj.