Jeg husker tydeligt, den første gang, jeg hørte – og hørte om – den amerikanske sanger og sangskriver Dobie Gray. Det var i en radioudsendelse på Danmarks Radios Program 3 – omkring 1975, hvor den afdøde danske bluesmusiker Peter Thorup var i studiet og fremhævede Gray som en af sine inspirationskilder.
Det fik mig straks til at gå på jagt efter plader med manden, og jeg faldt først over albummet “New Ray of Sunshine” (Capricorn, 1975) med en storsmilende Gray på forsiden. Selv om Gray selv har lagt afstand til det Nashville-producerede album som et fejlskud i karrieren, var – og er – det godt nok til overbevise mig om mandens kvaliteter som sanger. Og den gav smag på mere…
Dobie Gray døde i går, 71 år gammel. Meddelelsen kom lakonisk på hans egen hjemmeside. Dødsårsagen er vist endnu ikke fastslået.
Gray stammede fra Houston, Texas, hvor han fik musikinteressen ind med familiens religion Baptismen, der lod sin spiritualitet udtrykke i gospelsang. Og i løbet af tresserne forsøgte Dobie – eller Lawrence Darrow Brown, som han blev døbt – at finde levevej, der gav plads til musikken også. Han indspillede plader for lokale selskaber under pseudonymer som Leonard Ainsworth, Larry Curtis og Larry Dennis.
Men Sonny Bono – kendt fra duoen Sonny & Cher – fik ørerne op for Dobies sang og sørgede for at han fik en aftale i hus med Stripe Records. Og det var her han fik sit kunstnernavn. Den kommercielle succes lod dog vente på sig et par år. I 1963 kom han ind på Billboards Hot 100 med sin syvende single “Look at me”, der kom på det lille Cor-Dak mærke. Og den blev fulgt op af flere og større hits. I 1965 blev har nr. 13 med “The ‘In’ Crowd” og opfølgeren “See You At The Go-Go” viste sig også på Hot 100-listen og banede vejen for albummet Dobie Gray Sings For ‘In’ Crowders That Go Go Go.
Den store kommercielle succes fik Dobie Gray dog aldrig, selv om han hittede på en 5. plads på poplisten med “Drift Away” i 1972. Dyre produktioner med gode sessionmusikere på store pladeselskaber som Decca og MCA var ikke nok til at gøre Dobie Gray til en udpræget mainstreamkunstner. Bedre blev det ikke af, at Dobie bredte sig musikalsk set fra regulær pop (han medvirkede bl.a. i en opsætning af musicalen Hair), country (hvad laver en neger dog her?) over soul osv. Musikalsk bredde misopfattes ofte som stilforvirring.
I midten af halvfjerdserne flyttede han permanent til Nashville, hvor han fokuserede mere på sangskrivningen, selv om han fortsatte med at indspille plader, der solgte pænt, men heller ikke mere. Til gengæld var der mange – bl.a. Ray Charles, George Jones, Johnny Mathis, Charley Pride og Don William – der kunne bruge hans sange.
Dobie Gray er fortsat med at turnere og lave plader helt frem til 2005, hvor Hip-O-Select udsendte opsamlingen Dobie Gray: A Decade of Dobie. Dobie Grays bløde, swingende stemme er en af de stemmer, der er blevet hyldet i den voksende interesse for såkaldt Northern Soul.
På Dobie Grays hjemmeside kan man se en udførlig – og af manden selv kommenteret – diskografi.