I en stor kvadratisk, flot og farverigt layoutet og gennemillustreret bog har den kendte musiker, tegner og meget mere Flemming Qvist Møller fortalt om sit lange liv. I tre store afsnit gelejdes læseren gennem musikkens, billedkunstens og ornitologiens anekdotisk mættede og rigt facetterede universer i Møllers liv. Du kunne læse min omtale af bogen i Geiger*):

Musikeren, tegneren, amatørornitologen og multikunstneren Flemming Qvist Møller fortæller om de kreative sider af en et langt liv i en bog, der er både underholdende for øjet og øret, men som måske ville være kommet bedre til sin ret som multimedieprodukt.

I Introen til Flemming Qvist Møllers stort anlagte og flotte erindringsbog Rytmeflip og abestreger fortæller forfatteren med klædelig ærlighed, at han flere gang er blevet opfordret til at skrive sin erindringer, men altid har afvist tanken, “fordi selve genren i uhyggelig grad frister til navlebeskuelse, namedropping, lommefilosofiske udgydelser og uklædeligt praleri. Faldgruberne synes uundgåelige.” Men det lykkes alligevel for forfatterens barnebarn at overtale Møller til at kaste sig ud i projektet og “slippe sludrelysten løs, mens man selvhyklerisk gør det for børnebørnenes skyld.”

Og med dette selverkendende afsæt er vejen, ad hvilken livsfortællingen skal fortælles, således givet på forhånd. For bogen er både sludrelysten og undgår ikke de faldgruber, som Møller selv er så bevidst om – og sikkert heller ikke har ønsket at vige udenom.

Undervejs i læsningen af den underholdende fortælling om hovedpersonens oplevelser kom jeg i alvorlig tvivl om, hvorvidt bogen skulle have haft en helt anden form. Eller rettere: Om ikke Flemming Qvist Møller skulle have valgt et andet medie for sin fortælling. Måske en multimedie-dvd. For erindringsbogen bærer om noget præg af Qvist Møller ikke er skrivende forfatter, men derimod mundtlig fortæller. At læse bogen er som at sidde på skødet af bedstefar og høre ham i en sludrende og-så-og-så-og-så-stil fortælle løs og fast om sit lange liv med sidespring, løse indfald, digressioner osv. Vældigt underholdende, men også med en oplagt fare for at blive grebet af en vis mathed på grund af den truende monotoni. Specielt i det første store afsnit om musikken – Trommerne – kommer den sludrende, slentrende, opremsende fortællestil til fri udfoldelse.

Bogens komposition er ikke kronologisk. Den er bygget op om tre dele. Først får vi den allerede nævnte næsten hundrede sider lange fortælling om musikken fra de første, formative års søgen mod slagtøjet og dets mange udtryks former og frem til årene med Bazar m.m. Dernæst Pen & Pensel, hvor Flemming Qvist Møllers billedlige talenter udfoldes inden for snart sagt alle medier: avis, radio, tv, bogproduktion, film, teater og meget mere. Endelig får man et mere privat billede af forfatteren i den sidste korte del om passionen for fugle i Kikkerten.

Befordrende for læsningen af den store, kvadratiske, flotte bog er det, at den er spækket med tegninger, fotos og andet billedmateriale, der gør den til mere end almindelig erindringslitteratur.

Som alle erindringer er også denne bog udtryk for nogle valg og fravalg. Rytmeflip og abestreger er i høj grad en fortælling om Flemming Qvist Møllers professionelle liv. Bag den åbenhjertige og løsslupne fortælling om alle de fantastiske oplevelser mærker man, at der gemmer sig en person, der holder sit private liv tæt ind til kroppen. Kun glimtvis får man en fornemmelse af et almindeligt liv med kvinder, børn og familie. Og selv om Møllers barn- og ungdom omtales, så er fortællingen om de sider af livet skåret ned til det mest nødvendige.

Som allerede antydet, så undgår forfatteren ikke biografiens faldgruber. Og det er nok også svært. Møller er en af de kulturpersonligheder, der var så heldig at starte sit professionelle liv i tressernes højkonjunktur, hvor beskæftigelsesmulighederne var legio, og udfoldelsesmulighederne for en kreativ sjæl næsten grænseløse. Medens jeg har læst bogen og den opregning af alle de spændende personer, forfatteren møder på sin vej, og de interessante sammenhænge han modstandsløst glider ind i, har jeg ikke kunnet undgå -i næsten misundelsesværdig grad – at blive imponeret af de muligheder, det årti gav. Det er, som om alle døre bare stod vidt åbne for dem, der ønskede at gå ind ad dem. Helt så enkelt har det jo nok ikke været, og det siger nok også noget om fremstillingens fravær af dybere refleksion og selvkritik, at fortællingen fremstår så positiv og lys.

Rytmeflip og abestreger er – også med de beskedne forbehold jeg har nævnt – et velkomment, underholdende, informativt bidrag til erindringslitteraturen i efterkrigstidsperioden med særlig vægt på de skelsættende årtier i tresserne og halvfjerdserne. Opløftende læsning for os, der befinder sig i en tidsalder, hvor krise og begrænsninger er på dagsordenen. Indtil bogen bliver udsendt som lydbog – hvilket er oplagt – kan jeg kun anbefale, at man kaster sig over Flemming Qvist Møllers sluddervorne, underholdende tur på livets veje og vildveje.

*) Siden jeg skrev dette indlæg er Geigers hjemmeside desværre blevet nedlagt.