Jeg kan endnu huske dengang, Elvis Costello var en ung, vred mand, der – for at sige det pænt – var utilnærmelig og afvisende over for pressefolk, der ville interviewe ham. Han lod musikken tale. Det har han sådan set gjort siden hen – og det musikalske udtryk er blevet bredere. Men han har åbenbart ikke glemt, hvordan man provokerer omverdenen.

Inden længe Universal Records et boksæt, The Return of the Spectacular Spinning Songbook med Costello. Den består af CD, DVD, vinyl EP og en såkaldt coffee-table book. Oplaget er begrænset til 1500 og prisen er på den forkerte side af 200£. For den halve pris kan man få Louis Armstrongs boxsæt Ambassador of Jazz, der indeholder 10 fulde CD’er. Og Costello foreslår, at man køber den i stedet…

På sin hjemmeside – www.elviscostello.com – skriver han, at ‘der var engang, hvor udgivelsen af en ny titel med din favoritkunstner var årsag til ophidselse og glæde, men sådan er det desværre ikke mere […] Her på www.elviscostello.com ser vi os desværre ude af stand til at anbefale denne herlige sag, der har en pris, som enten er en trykfejl eller en satire’. Og Costello foreslår, at hans fans venter til boksen kommer på udsalg.

"Hvis du virkelig ønsker at købe noget særligt til den, du holder af, på dene tid af året, så kan vi helhjertet anbefale Ambassadors of Jazz Louis Armstrong".

Jeg tror, Costello giver udtryk for noget, mange oplever, når pladeselskaberne udstiller deres grådighed ved relanceringen af kunsternes musik. Ikke altid, men jævnligt kommer der udgivelser, der mere handler om at skaffe profit til de åh så betrængte pladeselskaber end om at markedsføre musik…