Dagens citat:
“Lad mig fortælle dig en vidunderlig, gammel vittighed fra Kommunismens tidsalder. En fyr blev sendt til Sibirien fra Østtyskland. Han vidste, at hans post ville blive læst af censorer, så han sagde til sine venner: ‘Lad os lave en kode. Hvis du får et brev fra mig, som er skrevet med blåt blæk,så er det sandt,hvad jeg skriver. Hvis det er skrevet med rødt blæk, så er det løgn’. Efter en måneds tid fik hans venner det første brev. Alt var skrevet med blåt. Brevet fortalte: ‘Her er alt vidunderligt. Butikkerne er fulde af god mad. Biograferne viser gode film fra Vesten. Lejlighederne er store og luksuøse. Det eneste, du ikke kan få, er rødt blæk’.
Det er sådan vi lever. Vi har alle de frihedsgrader, vi ønsker. Men vi mangler det røde blæk: et sprog til at artikulere vores ikke-frihed. Den måde, vi har lært at tale om frihed på – krig mod terror osv. – gør friheden falsk. Og det er hvad I gør nu her. I giver os alt det røde blæk.
Fra en tale, som den slovenske filosof Slavoj Zizek holdt ved et Occupy Wall Street-møde i oktober i år. Læs hele talen her.
…nærmest rød – blÃ¥…
@Jens: En god forfatter – og en elendig ideolog.
Scherfig er et interessant paradoks – sÃ¥ klartskuende pÃ¥ nogen omrÃ¥der – og sÃ¥ totalt blind pÃ¥ andre – ret mærkværdigt.
@Gertrud: Ja, de Scherfigske ironi, der stod i grel modsætning til hans ortodoksi.
@Steen AA: Ja, han er en galning. Men han har fat i noget.
…gnæk, gnæk, – mindes Scherfig ( af alle DKP´ere!), der hævdede at ironi burde skrives med rødt, sÃ¥ folk kunne forstÃ¥ det…
Zizek er sgu’ bare for sej – og lidt gak :o)