I denne weblog har jeg ofte fortalt om min barndoms og ungdoms biografer og de oplevelser, de gav anledning til. Strandbio, Phønix Bio, Kosmorama osv. Biograferne har for min generation været en væsentlig del af den kulturelle dannelse, vi fik. Ikke mindst i årene før tv-mediet for alvor tog over.

Til biografoplevelser hørte ikke kun de mange film, men også biografreklamerne. Både de billige, der kun bestod af enkelte fotos og måske en speakerstemme, og de “rigtige” reklamefilm. Og introen med de lårsvingende piger, som man aldrig vil glemme, før det kan være lige meget.

Noget andet, jeg heller aldrig vil glemme, er filmselskabernes logoer. Især MGMs løver. Den brølende løve i det cirkulære bannerlogo med indskriften “Ars Gratia Artis” (kunst for kunsten skyld! Et slogan, man ikke altid har holdt i hævd i filmbranchen – heller ikke hos MGM…). Eller rettere de brølende løver, for der var flere. Og ofte har jeg tænkt på, hvad der mon var sket med dem – og hvordan deres liv mon har været.

Leo the Lion er navnet på maskotten for Metro-Goldwyn-Mayer, og det var art director Lionel S. Reiss, der fik æren for at have fundet på produktionslogoet. Den første Leo hed egentlig Slats og var aktiv fra 1917 til 1928. Slats, der kom til verden i Dublins Zoo, brølede i alle MGMs sort-hvide film i perioden 1924-28. Slats døde i 1936 og hans skind ligger til skue på McPherson Museum i McPherson.

Den næste Leo var Jackie, der lignede Slats til forveksling og var den første, man kunne høre brøle i biografsalen. Man havde optaget hans brølen på en grammofonplade, som blev afspillet, medens billederne gled over skærmen. Som en slags foregribelse af talefilmen. Jackie fik æren af at indlede alle de sort-hvide film i årene 1928-1956.

Tanner afløste Jackie i 1934. Og han fik lov til at indlede MGMs Technicolor-film i årene 1934-56 og tegnefilm i perioden 135-67 (med en pause fra 1958 til 1963).

George var kun aktiv fra 1956-58 og var den Leo, der havde den kraftigste manke.

Den femte løve er Leo, som er blevet brugt fra 1957 og frem til i dag. Han har været at skue i de fleste af MGMs film i det tidsrum. Leo forlod også sit logo og optrådte i tv-udgaven af Tarzan-filmene og i de Tarzan-film, hvor Mike Henry havde hovedrollen. Leo har også optrådt i nogle andre film.

Selv om MGM har haft tilløb til andre logoer og faktisk lavede et nyt i 1986 med en grafisk fremstillet løve, så har man holdt fast i Leo the Lion hele vejen igennem. Grafikken og lyden er blevet justeret og forfinet undervejs, men det grundlæggende logo har vist sig at være nærmest uopslideligt.

Forleden hørte jeg på P1 om løvernes brølen. En forsker forklarede, at hanløvernes stemmebånd er forsynet med et særligt fedtlag (lige som tilfældet er med småbørn!), der gør, at de frembringer lyde, der kan opfattes af hunløver mange kilometer væk. Det var, medens jeg lyttede til det indslag, jeg kom til at tænke på Leo the Lion, hvis brølen stadigvæk er i min erindring…

Se løverne her. Historien om Leo the Lion findes flere steder på nettet, bl.a. er der en wiki om dem.