Hos Filoffen og Bo kan man læse om den amerikanske filosof Richard Rorty, der døde for nogle få dage siden. Nu kan man så læse om psykologen, filosoffen og kunstkritikeren Rudolf Arnheims død i den fremskredne alder af 102 år. Og hvad har de to ting så at gøre med hinanden? Jo, Rorty var en af de moderne filosoffer, der tog afstand fra den form for videnskabelighed, som Arnheim stod for, dvs. en empiristisk-psykologisk tænkning, der tror på, at ‘vores eneste vej til realiteten er gennem sanseerfaringer, dvs. syn, hørelse eller berøring”.
Arnheim var en af de mange tyske jøder, der måtte flygte fra nazismens forfølgelse i 1930’erne og altså endte i USA, hvor han gjorde karriere med fokus på kunstens kognitive grundlag. Hans værker “Art and Visual Perception” fra 1954, “Film as Art” (1957) og “Visual Thinking” (1969) er blevet – kontroversielle – standardværker.