Amy Winehouse – skudt af Bryan Adams

Author:

Nej, overskriften sigter ikke til en alternativ dødsårsag for Amy. Det var sprutten, der gjorde det. Men derimod til det forhold, at coverfotoet på hendes posthume plade Lioness: Hidden Treasures er taget af den canadiske rockmusiker Bryan Adams, der også er fotograf.

Hvornår fotoet er taget vides ikke med sikkerhed, men jeg synes, at det fint indfanger frk. Winehouse, som vi husker hende i hendes Sturm und Drang-periode, lige før hendes liv kørte helt af sporet.

Bryan Adams deltog ved Amys begravelse, men ønsker ikke at uddybe, hvordan deres forhold i øvrigt var. Men man forstår, at han gav hende husly i en periode, hvor hun havde brug for venlig gæstfrihed – og han skrev en sang til hende, “Flower Grown Wild“. Den titel siger vist mere end mange ord i en talestrøm…

At Bryan Adams er en mere end habil fotograf kan man forvisse sig om ved at besøge manden hjemmeside. Her kan man se en hel række af hans snapshots.

4 thoughts on “Amy Winehouse – skudt af Bryan Adams”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *