Slow down, you move too fast.

You got to make the morning last.

Just kicking down the cobble stones.

Looking for fun and feelin’ groovy.

Ba da, Ba da, Ba da, Ba da…Feelin’ Groovy.

Hello lamp-post,

What cha knowin’?

I’ve come to watch your flowers growin’.

Ain’t cha got no rhymes for me?

Doot-in’ doo-doo,

Feelin’ groovy.

I’ve got no deeds to do,

No promises to keep.

I’m dappled and drowsy and ready to sleep.

Let the morning time drop all it’s petals on me.

Life, I love you,

All is groovy.

Så var det Simon & Garfunkels tur til at begynde min dag. Linjerne “Slow down, you move too fast/ You got to make the morning last...” kom dansende ind i bevidstheden, medens jeg sad på sengekanten og prøvede at samle mig og tune ind på den nye dag. Der har nok også været for mange dage den seneste tid, hvor det ikke har været muligt at sænke tempoet, og sandt at sige passer det mig bedst, når jeg har det som fyren i Simons sang. Slow down.

Sangen stammer fra d’herrers tredje album med den smukke titel Parsley, Sage, Rosemary and Thyme, som udkom helt tilbage i 1966. Sangskriver Simon var 25, og sangen har også en ungdommelig let- og ubekymrethed over sig. En tilgang til livet, som alt for ofte fortrænges, når voksenlivets aftaler, pligter, arbejde osv. for alvor trænger sig på. Og så hører jeg også tressernes boblende optimisme trænge sig på i omkvædet. Feelin’ Groovy. Det var det, det handlede om. Spørg bare Young Rascals (Groovin‘).

Sangen om The Queensborough Bridge i New York er både tidløs og forankret i det tiår, der udmærkede sig ved en historisk uhørt opdrift – midt i al elendigheden.