En kommentar ovre i Stenstropedia fik mig til at genlytte til Bob Dylans album fra 1970 New Morning, der ikke – som jeg skrev derovre – kom lige efter Nashville Skyline, men efter Selfportrait, der skubbede sig ind i mellem de to værker. Hvor Nashville Skyline var Dylans udforskning af countrygenren med hjælp fra Johnny Cash, så er New Morning mere en indirekte hyldest til the blues. Temaet anslås på bagsiden af coveret, hvor man ser en meget ung Bob sammen med en af bluesens “grand old ladies” (Bessie Smith, tror jeg…).
De to Dylan-purister Christian Braad Thomsen og Asger Scnack er tilbageholdende med deres ros af pladen i deres Dylan-Guide og kalder den “en interessant samling sange, der både peger tilbage og frem”. Om den er et mesterværk, kan man jo altid skændes om, men jeg synes, at det tekstlige niveau er højt og det samme er melodiernes kvalitet. Dertil kommer, at pladen rummer et par rigtige Dylan-klassikere. Kærlighedsoden If Not For You, hvor romantikeren træder i karakter og lovsynger kvinden, der sætter mandens liv i relief. Og så titelsangen New Morning. Som på Nashville Skyline og Selfportrait synger Dylan afslappet og ubesværet og han backes op af en række af tidens bedste musikere, blandt andet Ry Cooper, David Bromberg, Russ Kunkel og Charlie Daniels. Et højdepunkt på pladen er ( for capac, forstås ) den lille sang If Dogs Run Free, hvor han backes op af Maretha Stewart, der med sin svingende, bluesede scatsang er lige ved at stjæle billedet fra Bob… Tips: Pladen er set til meget billige penge i lokale pladeforretninger.

PS. Grammofonpladens cover havde en lys, beige, nærmest café latte-farvet, ramme, men af en eller anden grund er den blevet hvid på cd’en. Måske har man sparet lidt…