Bloggen her kan selvfølgelig ikke forbi denne særlige dag for dansk musik, Spil Dansk Dag. Alene af den grund, at dansk musik ikke fylder så meget i bloggen som den udenlandske. Dagen blev allerede markeret på DR 1 med udsendelsen Når lyset bryder frem – en hyldest til danske sangskrivere, som til trods for sine kvaliteter fik mig til at sidde og tænke: Hvor er C. V. Jørgensen, hvor er Jens Unmack, hvor er… Måske en urimelig tanke, når alle nu af gode grunde ikke kan være repræsenteret, men også en understregning af, at vi faktisk har og til alle tider har haft rigtig gode sangskrivere, som vi bør anerkende og løfte på hatten for.

På DRs hjemmeside har man også fået den journalistisk forudsigelige idé at spørge en række danske kunstnere om, hvilken dansk, de er deres yndlingssang. Dario Campeotto fremhæver H. C. Andersens "I Danmark er jeg født" – i Sebastians itonesætning, Birthe Kjær fremhæver Søs Fengers fortolkning af Elisabeth G. Nielsens "Holder øje med dig", Jesper Binzer holder på Gasolins "Langebro" (Larsen/Jönsson) osv. Selv ville jeg have svært ved at pege en bestemt sang, der presser sig frem i forreste række. For der er nok at tage af. Heldigvis.

Lad mig lade denne note ledsage af Nannas fortolkning af Det er et yndigt land, der for mig illustrerer, at man sagtens kan forvalte den nationale sangskat på en måde, der både holder traditionen i hævd og barberer den værste nationalsentimentalitet ned til det udholdelige.