Det er interessant at følge de danske, elektroniske medier for tiden. Det er et lærestykke i nyhedsjournalistikkens absurditet. Jeg tænker især på dækningen af den nye regeringsdannelse. Siden valgresultatet lå fast har Helle Thorning Schmidt og de potentielle regeringsdeltagere – meget prisværdigt – lukket sig inde på et hotel og har ganske imponerende formået at holde kæft over for pressen om, hvad der skete. Alligevel har de store tv-stationer stort set i døgndrift “rapporteret” fra stedet og opdigtet nyheder. Intet har været for småt til at skabe en nyhed. En Margrete Vestager på cykel fx….

Måske er det desperationen, der har fået samme kanaler – og de skrevne medier – til at kaste sig frådende over sagen om Henrik Sass Larsens kontakt med et Bandidos-rocker. Siden Larsen stod frem for at meddele, at han ikke kunne blive sikkerhedsclearet af PET og ikke kom i betragtning som minister og politisk ordfører for Socialdemokratiet, har spekulationerne om Larsens forhold til den kriminelle verden og Helle Thornings håndtering af sagen været genstand for heftige spekulationer.

Men hvor meget suppe er der egentlig på den pølsepind? Ser vi lige bort fra opposionspolitikeres – kyllingehjernen Søren Espersen fra DF og bloggervinden Søren Pind – mere eller mindre perfide insinuationer, så er det interessant, at spekulationerne ikke har ret meget at bygge på. Vi ved, at PET ikke har kunne sikkerhedsgodkende Larsen, men vi ved ikke på hvilket grundlag det er sket – og kan derfor ikke vurdere om PET har begået en fejl. Det sidste er slet ikke utænkeligt. Vi ved, at Larsen har siddet til bords med Bandidos-rockeren, men ikke om det var en tilfældig engangsforeteelse. Vi ved, at Helle Thorning har taget den konsekvens ikke at gøre Larsen til minister.

Hvad vi ved er: 1. At mødet med rockeren blev foreviget med et kamera og sat på forsiden af boulevardsprøjterne og i stort set alle andre medier, 2. At “sagen” falder sammen med bestræbelserne på at danne en ny regering, og 3. At det kun er Helle Thorning og ikke PET, der kan afgøre, om Larsen skal være minister osv. eller ikke.

I går kunne man høre juraprofessor Eva Smith hævde, at enten var PETs dømmekraft tvivlsom eller også var der mere i sagen, end der er kommet frem. Men så sort-hvidt tror jeg ikke sagen er. Jeg tror, det er vigtigt at se på omstændighederne. Det er ikke ligegyldigt, at Sass Larsen fotograferes ved et bord med en stor bredrygget, langhåret rocker i forgrunden.  Vi skal ikke undervurdere den symbolske betydning af denne banale kendsgerning. Vi har lige været vidne til en af de hårdeste retsager mod rockermiljøet, og rockerne er blevet brandet af medierne som samfundets værste udskud, men også behandlet som anti-idoler og kændisser på linje med tv-stjerner og jet-settere osv. Det er heller ikke ligegyldigt, at sagen kommer frem, lige netop som regeringsforhandlingerne er i gang. Det sidste, Thornings Schmidt har brug for, er en sag, der for alvor kan forstyrre dannelsen af en ny regering.

I går kunne man på DR P1 høre om en parallel historisk sag. Det drejede sig om Anker Jørgensens håndtering af sagen om Ole Espersen. Espersen havde plejet omgang med efterretningsfolk fra Østblokken, og Jørgensen stod over for valget mellem at godkende Espersen som justitsminister – og tage balladen med oppositionen og pressen – eller at droppe ham. Af Jørgensens egne dagbogsnotater kunne man forstå, at det ikke var noget let valg.

I modsætning til sin gamle partikollega vælger Thorning Schmidt at droppe Sass Larsen, men ellers er der ikke basalt set den store forskel. At Sass Larsen er blevet set og fotograferet ved et bord i et offentligt etablissement sammen med en rocker og en socialdemokratisk kollega, er ikke bevis på, at Larsen skulle være dybere involveret i en kriminel sammenhæng. Det er den rene spekulation. Derimod er der ingen tvivl om, at Helle Thorning har ønsket at undgå en sag, der ville kunne spænde ben for den ny regering. Sass Larsen blev ofret på det alter. Og måske dukker han op igen,når vandene har lagt sig. I hvert fald ville det forklare den ro, hvormed han selv fremstillede sagen på tv…