Davy Jones – “The Monkees ” – som soloartist

Author:

Hele tretten uger fik Davy Jones på den danske hitliste i 1967 med “Maybe it’s because I’m a Londoner”. Fra uge 31, hvor singlen debuterede på en 19. plads, kravlede den roligt op ad listen og lå fire uger som nr. 4. Og selv om den ikke kunne true hverken Beatles’ “All your need is Love” eller Daimis & Dirchs “Hvem har du kysset i din gadedør?”, så var den et stort hit målt med danske hitlistealen.

Davy Jones – eller David Thomas Jones ,som han egentlig hedder, har selv skrevet flere sange, bl.a. medens han var med i The Monkees. Men “Maybe its because I’m a Londoner” er en gammel, elsket ,engelsk schlager, der blev skrevet den engelske BBC-medarbejder og skuespiller Hubert Gregg i fyrrerne. Den blev et hit og national kendingsmelodi i 1947, hvor den nationale selvbevidsthed skulle have en ekstra saltvandsindsprøjtning efter krigsårene.

Ved siden af sit job i The Monkees (1965-1971) havde Davy Jones en solokarriere. Og Londoner-sangen var med på hans debutalbum David Jones, der blev udsendt på det lille plademærke Colpix i 1967. Albummet blev ikke nogen stor succes, men Jones nød godt af Monkees’ popularitet i lille Danmark, og det smittede uden tvivl af på singleudspillet. Det hjalp sikkert også, at den skuespilleruddannede, lille englænder var teenagercharmetrolden i designergruppen Monkees. Bankende pigehjerter kan sætte gang i pladesalget. Det ved vi.

Nogen stor sanger er Davy Jones ikke, men åbenbart stor nok – eller i hvert fald erindringsværdig nok – ti,l at Rhino Records udsender debutalbummet i en deluxeudgave til september. Ud over debutalbummet rummer genudgivelsen et par sjældne singler.

2 thoughts on “Davy Jones – “The Monkees ” – som soloartist”

  1. Der var jeg lige ved at falde ned af stolen, – men det viser sig sÃ¥, at David Bowie netop var nødt til at finde et kunstnernavn for at undgÃ¥ forveksling med omtalte. jeg synes da ellers ogsÃ¥ nok jeg plejer at kunne genkende DB 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *