For et stykke tid siden kom jeg i kontakt med Mikael Witte gennem bloggen her. Jeg havde for længe siden skrevet et indlæg om dansk svineavl og i den forbindelse omtalte jeg Mikaels berømte (og/eller berygtede) plakater om “penicilinsvinene”. Siden dengang er der løbet meget vand i åen – og antibiotika i svinenes blodbaner – og Mikael har siden blandt meget andet rejst som rejseleder i Mexico.
Min emailkorrespondence med Mikael resulterede i, at jeg – på opfordring – fik tilsendt hans seneste bog Kunsthåndværk i Mexico (Forlaget Klim, 2011) til omtale i bloggen.
For en del år siden var jeg med Fruen og Datteren i Kvindemuseet i århus, hvor der var en udstilling med mexicansk håndværk. Nærmere bestemt var udstillingen centreret om mexicanernes festligholdelse af De Dødes Dag – Dìa de os Muertos – den vigtigste årsfest i Mexico. På udstillingen kunne man få et indtryk af det mexikanske kunsthåndværks fejring og visualisering af de afdøde, så de på paradoksal vis bliver nærværende. Jeg husker især en slags mobile eller legetøj, hvor små skeletter kunne sættes i bevægelse. Det, der også slog mig ved udstillingen, var mexikanernes evne til med enkle midler at lave farvestrålende og betagende kunsthåndværk.
Dyrkelsen af de døde er selvfølgelig også med i Wittes bog – især i afsnittet om de Søde Kranier, Calaveras – der giver en velkommen introduktion til og overblik over de vidtforskellige former for kunsthåndværk, som Mexico kan byde på.
I indledningen maler Witte med bred pensel et kulørt billede af kunsthåndværket, sådan som det udfolder sig i spændet mellem tradition og kommercialisme. Det lyser ud af Wittes fremstilling, at han holder meget af landet og af kunsthåndværket. Og vi får en lang række brikker stykket samme til en forståelse af dette håndværks opståen. Dets kulturelle og historiske rødder, religiøse forankring, sociale nødvendighed osv. Og derefter følger kapitel for kapitel præsentationer af en lang række udtryksformer. Fra de fascinerende, fantasimonstre Alebrijes, den kulørte og ekspressive blikkunst over Judasfigurer, kalabaser, keramik til de smukke, farvestrålende tæpper og tekstiler. Og undervejs fortæller Witte generøst og hengivent om de forskellige formers særlige karakter og betingelser.
Bogen sluttes af med en god litteraturliste og med lister over adresser på kunsthåndværkere, kunsthåndværksmuseer og -butikker i Mexico. Så læserne får endnu mere lyst til at tage derover og opleve – og måske købe noget med hjem.
En særlig fornøjelse ved denne bog er det mange flotte farvefotos, som Mikael Witte har taget og forsynet bogen til overflod med. For en ting er, at lade ordet beskrive de smukke genstande. Noget andet er at se mexikanernes vitale farveglæde og sans for æstetikken betydning i en på mange måder barsk hverdag, hvor kunsthåndværket både er æstetisk udtryk og en måde at overleve på. Og forlaget og de forskellige sponsorer skal have ros for at have gjort det muligt at trykke billeder i en høj kvalitet.
Bogen præsenteres som en ‘anderledes guidebog’, og man kan også sige, at Witte med sin levende skildring inviterer læseren med til Mexico. I hvert fald på en imaginær rejse til et land, der er meget anderledes end vort kriseramte velstandssamfund, men som også har noget at byde på – for øjet, oplevelsen og tanken.
Bogen skal hermed være varmt anbefalet.
Dte vedstående billede er venligst stillet til rådighed af Mikael Witte. Tak for det.