Og han kan stadigvæk synge – ham Rod Stewart

Author:

Omtalen af “Maggie May” fik mig til at sætte en af Rod Stewarts seneste plader på afspilleren. Soulbook fra 2009. Her går han – som Phil Collins på Going Back året efter – tilbage til tressernes soulmusik og dens uudtømmelige skat af gode sange. Og som Stewart viste på sin serie af album fra Den Store Amerikanske Sangbog, så har han næse for den gode sang, der tåler at blive fortolket igen og igen uden at miste fascinationskraften. “It’s the Same old Song”, “Tracks of my tears” “Rainy night in Georgia”, “What becomes of the broken hearted” osv.

Og som man kan se og høre på  den efterfølgende optagelse fra et amerikansk talkshow, så kan Stewart stadigvæk synge næsten fyrre år efter “Maggie May”. Og hvor mange sangere er modige nok til at stå frem for tv-publikum og synge uden akkompagnement? Den ville nok ikke være gået i X-Factor og lignende programmer…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *