Elvis Presley: The Walls have Ears

Author:

I min vinylpladesamling har jeg en single med Elvis fra 1962: A-side “The Walls have Ears”/B-side “Song of the Shrimp“. De to sange er begge skrevet af Roy C.Bennett og Sid Tepper, som var leverandører af mange sange til Elvis, men fx også sørgede for “The Young Ones” til Cliff Richard og “Red Roses for a blue Lady” til Dean Martin.

De to sange hører ikke til højdepunkterne i Elvis’ karriere. De stammer begge fra filmsoundtracket til “Girls! Girls! Girls!” og passer vel meget godt til det niveau, der blev lagt i Elvis-filmene. Jeg må have investeret mine lommepenge i singlen, dengang jeg troskyldigt sad hver søndag eftermiddag i Phønix Bio og så rækken af Elvis-film. Dengang var der ikke noget, der var ret meget bedre…

I dag ser jeg så, at singlen bortauktioneres på en danske auktionside med karakteristikken “mega rare”. Tolv har allerede budt på pladen. Næste bud er 600 kr. Tja, det havde jeg ikke forestillet mig dengang, jeg sad i mærket i Phønix Bio…

4 thoughts on “Elvis Presley: The Walls have Ears”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *