I går lyttede jeg til The Kinks fremragende album Something Else, og siden er en bestemt sang blevet ved med at dukke op igen. Det er den mindre kendte Ray Davies-sang “Harry Rag“. En politisk ukorrekt sang om Tom, der vil gøre alt for at få sig en smøg – en “Harry Rag”. Også Toms døende mor kan ikke slippe ligkistesømmene og forbander sig elendige liv, medens hun ruller endnu en cigaret på sengen. En sang om glæden og forbandelsen ved at være afhængig af tobak. Men også en sang, hvor Davies’ samfundssatiriske gemyt får sig udfoldet  med et elegant spark til Skattefar, der får sin del af tobakken – men ikke det hele.

Harry rag, harry rag

Ill do anything just to get a harry rag

And I curse myself for the life I’ve led

And roll myself a harry rag and put myself to bed…

Sangen kom oprindeligt på Something Else og som B-side på den amerikanske udgave af singlen “Mr. Pleasent”. “Harry Rag” burde have været et hit. Den har, hvad der skal til. En fremragende, morsom, bittersød tekst. En melodi og et omkvæd, der nærmest klæber sig fast til ens korttidshukommelse.

Harry Rag i en herlig, veloplagt liveudgave fra Kinks’ BBC-sessions