Der er andre nyheder end valgnyheder. Fx har man – hvis man har fulgt med i udkanten af mediebilledet kunne læse og høre om en epidemi af bilafbrændinger, der har ramt Berlin. Hvem, der står bag, er endnu uklart. En konspiratorisk teori hævder, at det nok er venstreorienterede uromagere, der er på spil. En særlig politienhed er sat på sagen. Hvad er årsagen? En teori går på, at rydningen af en besat hus i Friedrichsheim skulle være den konkrete anledning.
Til de mere tankevækkende detaljer hører, at de afbrændte biler primært er dyre mærker som BMW, Mercedes og Audi. Det bedste tysk bilproduktion kan levere. Symboler på velstand og høj socialstatus. Og måske mere end det…
Det er også kommet frem, at ildspåsættelserne sker ved, at der placeres optændingsbrikker under dækkene. Når så ilden tager fat efter kort tid, så er gerningsmændene over alle bjerge. Politiet er frustreret. Dels er det svært at pågribe gerningsmændene, og dels er det svært at finde entydige beviser mod de få, der er blevet pågrebet. Politiet har opfordret Berlins beboere tli at hjælpe med at pågribe ildspåsætterne i erkendelse af, at politiet står magtesløs over for problemet.
Endelig kan man forstå, at ildpåsættelserne foregår i bydele i den vestlige del af Berlin.
Har de brændende biler noget en sammenhæng med de brændende byer i England? Eller de brændende forstæder i Paris, som vi var vidner til for nogle år siden? Eller måske de mange demonstrationer rundt omkring i Europa? I Spanien fx. Eller Grækenland?
Kendetegnende for mange af de officielle politiske kommentarer har været, at der sås tvivl om afbrændingernes politiske status. I England har man retsforfulgt enkeltpersoner – pågrebet ved hjælp af overvågningskameraer eller sociale medier. Og man har fokuseret på, at der var tale om berigelseskriminalitet. Gerningsmændene gik efter mærkevarer i de hærgede butikker. Og man har slået hårdt ned, fx blev en ung kvinde idømt flere års fængsel for at have modtaget et stjålet stykke tøj. Også i Tyskland er det politiske nedtonet. Det kunne være venstreradikale, men det er ikke sikkert. Og hvis det ikke er, hvad så? Bare kriminelle hærværksmænd og -kvinder?
I mediernes fremstilling af bil- og byafbrændinger kan billedet forekomme ganske diffust. Ja, man kunne næsten få det indtryk, at der var tale om en slags sociale katastrofer på linje med de naturkatastrofer, der rammer os. Oversvømmelser, storme osv. På den anden side er der noget iøjnefaldende ved, at gerningsmændene og -kvinderne i deres vandalisme går efter symboler på de kapitalistiske samfunds velstand. En velstand, der i disse år, i højere og højere grand er forbeholdt en lille, men voksende overklasse. Det blev slået fast forleden af to store undersøgelser, der påviste, at et fællestræk for de vestlige lande var, at middelklassne skrumpede ind – og afstanden mellem under- og overklasse voksede.
Kendetegnende for de sidste mange års politik har også været, at man har foretaget besparelser og nedskæringer på uddannelsessystemerne, man har forringet de lediges vilkår og foretaget restriktive indgreb over for de rettigheder, som fagforeninger gennem mange år har fået gennemført, og man har sørget for, at befolkningerne over en kam skulle arbejde hårdere, længere og billigere.
Hvis man vil forsøge at forstå bilafbrændingerne, vandaliseringen af engelske byer osv., så er det nødvendigt at se på de vilkår man fra politisk hold bl.a. byder de unge i den vestlige verden: stor ungdomsarbejdsløshed, forringede muligheder for at få en uddannelse (øget egenbetaling, adgangsbegrænsninger, forringelser i udddannelserne osv.), fattigdom osv. Og på den anden side: Et samfund, der dyrker det exorbitante forbrug, de rige, de kendte og som holder hånden over og forkæler de velhavende. Fx i form af "bankpakker" og skattelettelser.
De brændende biler er politiske manifestationer i en almen forstand, der går hen over hovedet på mange kommentatorer i medierne. De ser kun unge hætteklædte lømler og tøser. En slags ekstremsportudgave af ungdommelige drengestreger. Men som den amr. geograf og økonom David Harvey påpeger, så er disse unges hærgen et vrængbillede af kapitalismens hærgen i denne æra:
"the problem is that we live in a society where capitalism itself has become rampantly feral. Feral politicians cheat on their expenses, feral bankers plunder the public purse for all its worth, CEOs, hedge fund operators and private equity geniuses loot the world of wealth, telephone and credit card companies load mysterious charges on everyone’s bills, shopkeepers price gouge, and, at the drop of a hat swindlers and scam artists get to practice three-card monte right up into the highest echelons of the corporate and political world.
A political economy of mass dispossession, of predatory practices to the point of daylight robbery, particularly of the poor and the vulnerable, the unsophisticated and the legally unprotected, has become the order of the day. Does anyone believe it is possible to find an honest capitalist, an honest banker, an honest politician, an honest shopkeeper or an honest police commisioner any more? Yes, they do exist. But only as a minority that everyone else regards as stupid. Get smart. Get Easy Profits. Defraud and steal! The odds of getting caught are low. And in any case there are plenty of ways to shield personal wealth from the costs of corporate malfeasance.
What I say may sound shocking. Most of us don’t see it because we don’t want to. Certainly no politician dare say it and the press would only print it to heap scorn upon the sayer. But my guess is that every street rioter knows exactly what I mean. They are only doing what everyone else is doing, though in a different way – more blatently and visibly in the streets. Thatcherism unchained the feral instincts of capitalism (the “animal spirits†of the entreprenuer they coyly named it) and nothing has transpired to curb them since. Slash and burn is now openly the motto of the ruling classes pretty much everywhere." (link)