Jeg har reklameret for irske Imelda May før. Det var i forbindelse med hendes andet album Love Tatoo, der udkom i 2008 og blev nr. 1 på den irske albumliste.
Imelda kommer fra Dublin, hvor hun voksede op i en børnerig familie som den yngste i flokken. Tidligt fik hun smag for gammeldags rock’n roll med Buddy Holly, Eddie Cochran osv., og som teenager begyndte hun at synge rundt omkring på Dublins mange udskænkningssteder og klubber. Flere gange blev hun afvist ved døren, fordi hun var for ung…
Karrieren – den professionelle – begyndte dog først, da hun efter nogle læreår i England, hvor hun sang sammen med Blue Harlem og Mike Sanchez, fik dannet sig eget band i 2003. Hun fik udsendte debutalbummet No Turning Back under sit pigenavn Imelda Clabby på et lille plademærke, Foot Tapping Records. Her sprang hun ud, som den hun siden er blevet kendt som: den lille rockabilly filly fra Irland. Pladen vakte nok opmærksomhed til, at pladeselskabet valgte at genindspille den og udsende den i Imelda Mays navn.
No Turning Back blev i 2007 fulgt op af Love Tatoo, der solgte godt, fik fremragende anmeldelser og gjorde Imelda May kendt i det samlede Storbritannien. Bland andre fik Jools Holland øjnene og ikke mindst ørerne op for hende og inviterede hende med i Later… with Jools Holland, alle britiske musikelskeres yndlingsliveprogram. Siden er det gået slag i slag. Hun blev årets sangerinde i 2009, hvor hun vandt en Meteor Awards (Irlands svar på Grammyen), i øvrigt lige foran Gemma Hayes.
I september 20110 udsendtes hendes tredje og seneste album Mayhem, som røg direkte ind på den irske albumliste og lagde sig på førstepladsen. Også på toppen af den engelske var der plads til Mayhem. Siden har Imelda og hendes band turneret på verdens landeveje og flyruter, har optrådt i et hav af tv-udsendelser og med mange andre kunstnere. Hun har endnu ikke helt fået nedlagt amerikanerne, men det skal nok komme. I hvert fald har NPR fået ørerne op for hende og her kan man høre et interview med hende og to medrivende numre fra album nr. 3.