Befores legendariske plade 30 Minutes er blevet genudgivet 30 år efter, den blev optaget på kassettebånd i Saltlageret.

Den 18. maj 1980 begår Ian Curtis selvmord, og Joy Division er en saga blot. Men de efterlevende medlemmer fortsætter under navnet New Order. året efter Curtis’ død– den 17. maj 1981 -  optræder New Order i Saltlageret sammen med danske Before. En af den slags koncerter, der går over i historien som et bemærkelsesværdigt fikspunkt. I kraft af New Order, som måtte forsøge at udligne tabet af Curtis og løfte arven efter Joy Division, men også fordi det danske post-punk-band Before fik chancen og muligheden for at markere sig på en af landets førende scener – og greb chancen.

30 Minutes er oprindeligt optaget af Before-medlemmet, trommeslageren Michael Rasmussen, på et kassettebånd. Det kan godt høres, selv om båndet er blevet finpudset på pladeselskabet. Der er tale om en amatøroptagelse. Et tidsdokument. Og det er som sådan, det skal høres.

Selv om Before betegnes et post-punk-band, så er det tydeligt, at bandet i højeste grad står i gæld til punken. De i alt ni numre fra koncerten trækker store veksler på punkens utæmmede energiudladninger, dens raseri, dens vrængende attitude og dens støj. Især Martin Halls vilde, støjende guitar, som ligger langt fremme i lydbilledet, genkalder den støjæstetik, punken dyrkede. Men også den støj, som forgængerne i for eksempel Velvet Underground, MC5 og Stooges excellerede i.

Heller ikke  forsangeren, Fitz ”Fatal” Bonfils, kan løbe fra sit punkudgangspunkt med sit lidt manierede sangforedrag, der også berettiger til betegnelsen post-punk i kraft af en småprætentiøs poetisk attitude (tydeligst i den reciterende, selvsmagende ”Intro”).

30 Minutes er en fin lille udgivelser. Coveret, der er holdt i sort/hvide farver, kan foldes ud og viser stemningsfulde fotos fra koncerten. Ud over selve koncerten rummer pladen fire demooptagelser med Before af sange, som bandet også spiller til koncerten. Udgivelsen er en fin minderune over et af dansk (post)punks markante band, der for en kort bemærkning (1979-1982) brændte med en skæv flamme, men også over spillestedet Saltlageret, hvor netop musikformen havde et privilegeret forum.