Selv med Photoshop in mente må man sige, at tidens tand har været nådig ved den nu 61-årige Twiggy. Og at dømme efter den smule, der er sluppet ud fra Twiggys nye plade Romantically Yours, så lyder Twiggy også akkurat lige så feminin, ja, piget, som dengang i tresserne, hvor hun som tandstiktynd fotomodel og modeikon solede sig i projektørernes lys.
Da fotomodelkarrieren havde nået sit zenith, var Twiggy klog nok til at kaste sig over andre sider af showbizz, bl.a. en sangkarriere, der har kastet en hel række plader af sig fra starten halvfjerdserne og frem til i dag.
Twiggy har ikke nogen stor stemme. Men den har noget over sig, som jeg godt kan lide. En ungpigeagtig uspolerethed. Det er næsten som at høre naboens kønne datter synge…
På den nye plade fortolker hun bl.a. Ray Davies, Neil Young, Rogers & Hart, Gershwin m.fl. Og hun får hjælp af bl.a. Bryan Adams, Richard Marx og datteren Carly Larson. Listen ser sådan ud:
1. ‘Waterloo Sunset’
2. ‘Blue Moon’
3. ‘Right Here Waiting’
4. ‘Heaven’
5. ‘Someone To Watch Over Me’
6. ‘They Can’t Take That Away From Me’
7. ‘At Seventeen’
8. ‘The Very Thought Of You’
9. ‘Bewitched, Bothered and Bewildered’
10. ‘Only Love Can Break Your Heart’
11. ‘Angel Of The Morning’
12. ‘My Funny Valentine’
Fra dengang i halvfjerdserne – the “gorgeous” Twiggy med et Country Joe & The Fish-nummer:
Ja, hun er klart blevet kønnere med alderen – eller er det bare mig der er blevet ældre.