Som sagt lå T. Rex på en 4. plads på Tipparaden for 40 år siden. En af de plader, der overgik Marc Bolan og Co. var den franske sanger og sangskriver Michel Delpech, der ugen forinden var hoppet direkt ind på en andenplads med “Pour un flirt“. Og der lå sangen stadigvæk omgivet af The Sweet med “Coco” (nr. 1) og Tony Christie på 3. pladsen med “What I did for Maria”.

Hvorfor netop “Pour un flirt” blev Michel Delpechs gennembrud til et danske publikum (singlen lå seks uger på listen med en 7. plads som dårligste resultat), kan man sikkert få meget ud af at fundere over. Måske er forklaringen blot, at sangen har de sing-a-long-kvaliteter, der altid kan få pophovederne til at investere i musik.

Men Delpech var langt fra noget ubeskrevet navn i fransk popmusik. Faktisk havde han siden midten af tresserne været et af de helt store navne i populærmusikken.

Han blev født i januar 1946 i Paris og startede sin musikalske karriere som teenager i chancon-traditionen fra Charles Aznavour og Gilbert Bécaud. Som kun 17-årig fik han sin første single ud, “Anatole”, og i 1964 mødte han komponisten Roland Vincent og sammen var de med til at skabe Michel Delpechs sangkarriere.

Gennembruddet til det store franske publikum kom, da Delpech var med i en populær musikalsk komedie med titlen “Copains-Clopants” og indsang stykkets kendsmelodi “Chez Laurette”, som franskmændene tog til deres hjerter. Sangen blev Delpechs adgangsbillet til de franske hitlister, hvor han de følgende år var fast gæst. Den helt store kanonisering kom i 1968, hvor han hittede med “I y a des Jours où on ferait mieux de rester au lit” (‘der er dage, hvor det er bedst, man bliver i sengen’), som resulterede i franskmændenens svar på Grammyen, Grand Prix du Disque, og Académie Charles-Cros-prisen.

I 1969 hittede han med en hyldest til Isle of Wight rockfestivalen, “Wight is Wight“, som jeg mindes at have hørt adskillige gange på datidens musikradio. Uden at det resulterede i en hitlisteplacering. Og i 1971 kom så “Pour un flit”, som var skrevet sammen med Vincent.

Delpech samarbejdede også sammen med andre komponister og fortsatte med at hitte i Frankrig. Men en skilsmisse, en dyb depression og en efterfølgende eksistentiel krise med søgen efter svar på livets mening i religionen satte en midlertidig stopper for Delpechs kreative udfoldelser. Og efter at være konverteret til katolicismen trak han sig nogle år helt ud af populærmusikken.

Han vendte dog tilbage i 1983,hvor han også fandt sig en ny kone.

Selv om Delpech ikke har genvundet sin hitlistetække, så har han holdt fast i sin trofaste fanskare. Det er blevet til en række album og en hel del succesfulde optrædener på Paris’ berømte Olympia. Han har også udsendt sine memoirer, “L’Homme Qui Avait Bâti Sa Vie Sur le Sable.” Senest har Delpech udsendt albummet “Sexa” (2009) og hans koncertkalender er fyldt op helt frem til midten af 2012.