Historien om Barbara Acklin er næsten arketypisk for amerikanske soulsangerinder. Den første stemmetræning fik hun i baptistkirken, og derfra gik det videre til de lokale natklubber i fødebyen Oakland, California. Vejen til pladeindspilningerne er også ganske typisk: Via et job som sekretær for et lokalt pladeselskab, der var ejet af fætteren Monk Higgins, fik Barbara mulighed for at synge backing på Chess-indspilninger med fx Etta James og Fontalle Bass.

Et andet job på Brunswick Records i Chicago fik hende nærmere målet. Først fik hun lov til at skrive sange for pladeselskabet. Da Jackie Wilson indspillede hendes “Whispers (Getting louder)” og sendte den op på R&B-listens 5. plads ( – og sikrede sig selv et come back), udløste det en pladekontrakt til Barbara Acklin.

Det første hit kom med duetten “Show Me The Way To Go“, som Acklin indsang sammen med Gene Chandler. Den nåede op på en 30. plads på R&B-hitlisten. Og banede vejen for Acklins største hit, der kom samme år – 1968 – med “Love Makes A Woman“, som ikke alene blev nr. 3 på R&B-listen men også nåede op på en 15. plads på Billboards Hot-100. Herefter fulgte en række solide hits med sange som “From the Teacher to the Preacher” ( igen m. Gene Chandler), “Just Ain’t No Love,” “Am I The Same Girl“,”After You“, “I Did It,” “Lady Lady Lady,” og “I Call It Trouble.”

Uoverensstemmelser med pladeselskabet Brunswick gjorde, at Acklin frem til bruddet i 1974 især gjorde sig som sangskriver for andre. Ikke mindst The Chi-Lites, som fik flere pæne hits med hendes sange. Efter skiftet til det store Capitol Records fik hun et enkelt hit med “Raindrops“, der blev nr. 14 på R&B-hitlisten. Men derefter lykkedes det ikke for hende at hitte, og karrieren som sangerinde tonede ud.

Barbara Jean Acklin døde i 1998 af lungebetændelse, kun 55 år gammel. Acklin var en fin repræsentant for den såkaldte Northern eller Chicago Soul.