I USA vil man gerne sælge billedet af sig selv som det vestlige demokratis foregangsland, hvor de demokratiske friheder betyder noget. Fx ytringsfriheden. Men til tider har fx ytringsfriheden svære vilkår. Det så man fx i 2003, hvor Natalie Maines fra gruppen Dixie Chicks tillod sig at tale den amr. præsident George W. Bush midt imod med en bemærkning om, at hun og de andre i gruppen skammede sig over, at Bush kom fra deres hjemstat, Texas.
Begivenheden resulterede i, at Dixie Chicks blev lagt for had mange steder, deres CD’er blev ødelagt, der blev arrangeret kampagner mod gruppen på nettet og ved koncerter osv. Selv om andre sympatiserede med gruppens markante holdning til den krigsførende præsident – og bl.a. sørgede for at Dixie Chicks blev tildelt fem Grammys – så illustrerede Dixie Chicks oplevelser, at det har sin pris at ytre sig i The Land of the Free…
Sagen er nu blevet genstand for en film med titlen Dixie Chicks: Shut Up & Sing, som genfortæller, hvad der skete, set fra de tre countrypigers synsvinkel. Filmen har premiere i disse dage i USA og her er en smagsprøve:
@Gowings: Det var faktisk en ret stor mediesag dengang, fordi det skete lige i kølvandet pÃ¥ Bushs inddragelse af USA og resten af Vesten i Irakkrigen – og Dixie Chicks holdning blev af nogle betragtet som en slags ‘forrædderi’ mod nationen.
Jeg har overhovedet ikke hørt om bandet, eller det de blev udsat for, før. SÃ¥ jeg mÃ¥ se filmen. Var det noget DR eller pressen tog op, som jeg sÃ¥ bare missede? Det viser ihvertfald hvor vigtigt det er jeg følger med her hos dig 🙂