På den mange mere eller mindre obskure opsamlingsplader med psykedelisk musik fra tresserne (Nuggets, Rubble…), kan man være heldig at finde numre med det engelske band The End.

The End var blevet dannet i 1965 og bestod af Dave Brown (bas, guitar), Colin Griffin (guitar, forsanger), Nick Graham (tangenter, sang), Roger Groom (trommer) og John Horton (saxofon). Alle havde fortid i andre bands som The Innocents, The Tuxedos og The Original Topics.

Historien om The End er endnu en historie om et band, der havde potentiale til blive større end det faktisk blev, men som blev bremset for ringe pladesalg og af manglende opbakning fra pladeselskabet. Et par singler og et enkelt album blev det til.

At gruppen havde potentiale blev understreget af, at de tidligt blev Bill Wymans protegéer. Via produceren Glyn Jones var Bill Wyman blevet opmærksom på gruppen, og de fik lov til at være opvarmning – sammen med Spencer Davies Group – under Rolling Stones 1965-turné. Men da The Ends debutsingle “I Can’t Get Any Joy” kølnedes opbakningen fra Stones’ management. Og først i 1968 fik The End mulighed for at udsende deres anden single – på Stones’ daværende plademærke, Decca – “Shades of Orange’ / ‘Loving, Sacred Loving”. Bill Wyman var fødselshjælper og på pladen fik de hjælp af Charlie Watts på tabla (!) og Nicky Hopkins på harpsichord. Samme år udsendtes albummet “Introspection” med Bill Wyman som producer.

Opbakningen fra Bill Wyman og vennerne var dog ikke nok til at holde bandet igang. Svigtende pladesalg, mangelfuld PR og indre splid sørgede for, at gruppen gik i opløsning kort tid efter albummets udsendelse. Og medlemmerne gled ind i andre og mindst lige så obskure bands.

Flere sange fra Introspection her.