Uge 31, 1971: The Bells – Stay Awhile

Author:

Jeg måtte grave dybt i erindringens annaler for at komme i tanke om den canadiske gruppe The Bells, som i denne uge for 40 år siden lagde sig på Top 10-listens syvende plads. Den var med to uger. Uge 8 lå den nr. 8.

Men da jeg havde kradset lidt på erindringsblokken ringede en lille klokke. Det var noget med en sydafrikansk forsangerinde. Sikkert noget, Jørgen Mylius havde fortalt noget om.
I hvert fald bestod gruppen af Cliff Edwards, Dough Gravelle, Gordie McLeod og de to forgrundfigurer og sangere Anne og Jackie Ralph. Gruppen blev dannet i 1965 og fik sit første hit i 1969 med “Moody Manito Morning”. Den blev fulgt op af “Fly Little White Dove Fly” året efter. “Stay Awhile” kom i 1971 og blev gruppens største internationale hit. I forgrunden var Ralph og Edwards. Den nåede helt op på Billboards Hot-100s syvendeplads.

I 1973 gik Edwards solo, og de resterende fortsatte i en lidt mere rytmisk stil og fik tre pæne hits “The Singer”, “Hey My Love” og “He Was Me, He Was You”, som alle stammede fra gruppen sidste album Pisces Rising (1973).

Stay Awhile må vist være indbegrebet af soft rock. Det lyder næsten som The Carpenters, der hvisker – godt påvirket af beroligende medikamenter. Men sådan noget sælger – også…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *