Jeg omtaler gerne musik og andre kulturgoder, f.eks. bøger og film i min blog. Hvis du/I er interesseret i at få en udgivelse omtalt, så kontakt mig via min emailadresse
(capac_SNABELA_capac.dk).
Forudsætningen for omtale er, at musikken sendes i form af en ORIGINAL cd eller – meget gerne! – vinyl, da det jo er tidens medie.
OBS. Digitale filer – fx. mp3 og musikvideoer – promotionudgaver af CD’er (for promotion only-cd’er) og hjemmebrændte CD’er med digitale filer bliver ikke omtalt.
Tilsvarende gælder det, at e- og lydbøger ikke omtales, kun gammeldags tryksager.
Når jeg har omtalt musik eller andet sender jeg altid et link til omtale til kontaktpersonen.
Jeg forsøger at omtale de fremsendte medier, så hurtigt det lader sig gøre og gerne i forbindelse med udgivelsestidspunktet. Men det kan ikke altid lade sig gøre, så bær over med capac, hvis der kommer forsinkelser – linket skal nok komme. Det kan sikkert også forekomme, at jeg helt glemmer at omtale en plade.
Desværre.
SOM LÆSERNE HAR BEMÆRKET, SÅ HAR JEG ISÆR OMTALT (ANBEFALET) MUSIK. MEN JEG VIL GERNE OMTALE ANDET, FX. DIGTSAMLINGER, BØGER OM MUSIK, GOD LITTERATUR OG BIOGRAFFILM . SÅ HVIS DU/I ER INTERESSERET, SÅ SKRIV PÅ OMTALTE EMAILADRESSE.
And in english:
I do recommend music, books, films etc. in my weblog. If you want me to recommend a record, book etc. please contact me here:
mr.capac_et_gmail.com
My condition is, that the music must be available
as an original CD og vinyl record.
Digital files (mp3 etc.) and musicvideoes, for-promotion-only-CD’s, and homemade CDs will not be reviewed by me.
The same goes for e- and audiobooks. Only printed books will do.
When I recommend a record, I will send a link to my recommandation to my contact person.
I try to write about the stuff, I receive as fast as possible. But sometimes it takes some time – but the recommandation will come and so will the link. Please be patient.
As the reader of my blog will see, I have first of all written about music, but I would like to write about other stuff such as poetry, books on music, literature and
movies. So if you are interested, please let me know.
@Torben: Af rent nostalgiske grunde har jeg gemt et par manusser af den slags fra min studietid…
@ Det sidste er jo nærmest en perverteret sjældenhed nu om dage… pÃ¥ maskine eller ej!
@Torben: Ak, ja. Den slags erindringer (som blev fremkaldt af ovenstÃ¥ende foto) kan fÃ¥ en til at falde i staver. Jeg kan supplere dine erindringer med at fortælle, at jeg inden jeg fik min første computer inden for dørene, havde svoret, at jeg aldrig ville forfalde til den slags. Det holdt indtil jeg kunne flytte rundt pÃ¥ teksten og korrigere uden problemer med lak og andet…
Men derfor kan jeg godt blive helt svag i koderne, nÃ¥r jeg ser en gammel Hermes Baby eller bare en manus skrevet fejlfrit pÃ¥ maskine…
@capac: Ak ja, endnu et minde fra en svunden tid, der udløser en anekdote fra det virkelige liv: Da vi pÃ¥ Politiken sidst i 70’erne gik over til at skrive (og senere redigere) pÃ¥ det der nymodens computer-noget, gik Medarbejderforeningen kun med til det, hvis der for den enkelte journalist blev valgfrihed. Foretrak han/hun at aflevere sit manus pÃ¥ skrivemaskine eller computer?
Kun få år forinden havde vi alle fået en rød IBM med kuglehoved. Det betød, at artiklerne blev optisk læsbare, så man sprang sætteren over.
Nu skulle vi så i gang med endnu en fager ny verden, men kunne altså ifølge overenskomsten have IBM-maskinen at falde tilbage til.
Og hvordan gik det så? Ja, i løbet af et par måneder kunne man på hver af de mange enkeltmandskontorer, der dengang var i Politikens Hus, ovre i et hjørne se en rød IBM, overdækket med støv og et gråt plastikdækken. Fortiden var stuvet til side for altid. I hvert fald den teknologiske.
Kun NINKA fik stadig lov at aflevere, som hun altid havde gjort – hÃ¥ndskrevne manuskripter, men ogsÃ¥ det havde sin tid: Det stoppede, da den eneste tilbageværende typograf, der kunne tyde hendes kragetæer, gik pÃ¥ pension.
Og det med typograferne og deres selvpåførte endeligt er jo en helt anden diskussion.