“Brænd”- eller “brændeglasset” havde også andre mål end cykelstyrscelloluid. Uffe nævner negativerne i familiealbummet, som gik op i flammer. Det mindes jeg dog ikke. Jeg tror ikke engang, vi havde et familiealbum med fotos. Kun nogle få af slagsen. I det hele taget blev de første 10 år af mit liv ikke særligt godt fotodokumenteret.
Men brændeglasset kunne, som sagt, bruges til andre drengestreger. Jeg kan endnu fornemme varmen fra den solopvarmede husvæg, når vi drenge en sommerdag sad med ryggen mod væggen og med forstørrelsesglasset i hånden og samlede solens stråler i et glohedt fokus, lige dér, hvor tissemyrerne kom op af deres hule i sprækken mellem husvæg og fortov eller i sprækkerne mellem fliserne. Det var næsten lige så godt som at brænde cykelstyrspynt at opleve myrerne vride sig sammen til en lille sort klump i det nu, hvor brændpunktet ramte dem…