Da jeg første gang hørte den canadiske gruppe Po’ Girl – Allison Russell, Awna Teixeira, Benny Sidelinger og Mikey “Lightning” August – kom jeg til at tænke på den unge Bob Dylan med den akustiske guitar og mundharmonikaen og på Dylan og The Bands indspilninger i det store lyserøde hus… Og forklaringen er selvfølgelig, at Po’ Girl kan det der med at skrælle musikken af helt ned til de bare rødder. Uden sammenligning i øvrigt.

Po’ Girl blander elementer af country, folk, jazz og moderne stilarter (fx rap…), så det lyder som noget, de selv har opfundet. De kalder selv deres musik for “urban roots”. Barnet skal jo hedde noget..

Selv om man skal vare sig for at bruge ordet “ærlig” i forbindelse med kunstnerisk udfoldelse, så er det det ord, der falder mig ind, når jeg lytter til Po’ Girl. Ærlig musik, hvor det handler om at komme ind til kernen af sangene og med enkle midler får dem overbragt til lytterne…

Po’ Girl har siden debuten i 2003 (Po’ Girl) udsendt ialt seks album. Senest er kommet Follow Your Bliss (2010). På gruppens hjemmeside kan man høre smagsprøver fra pladerne og se en hel del fine videoer.